Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND.
Lemningar från en sten- eller bronsålder finnas visserligen sora
bekant icke på Island, men från senare, så väl heden som kri
sten tid finnas icke så få intressanta fornlemningar. Ett ex. torde
böra anföras. I närheten af gården Seljaland helt nära ofvan anf.
fors med detta namn finnas lemningar efter ett gammalt hedniskt
tempel. »Øst for gården», säger författaren sid. 268, »oppe i lien fin
des en såkaldt goö ahofs tomt, tilsyneladende gammel, og, som
det synes, næppe med urette udgivet for lævningerne af et
hedenskt tempel. Tomten står temlig höjt oppe i fjældskrånin
gen i den øverste fladere del af en græsgrot li, kaldet »Hoftorfva»,
der i en spids trekant strækker sig ned ad, indesluttet af to fjæld
bække, der længere nede forener sig og falder ned fra fjældet ost
for gården under navn af Hovså (Hofsa). Tomten selv benævnes i
følge almindelig tradition »hof», og at benævnelsen er ægte og den
dertil knyttede tradition gammel, støttes unægtelig så vel ved de oven
nævnte stedsnavne, som ved den omstændighed, at der angående
dette sted hverken er nogen skriftlig overlevering eller her i nær
heden noget gårdsnavn, hvoraf sagnet senere kunde have dannet sig.
Tomten strækker sig ned ad lien i sydsydvestlig retning; formen
synes nu at være aflangfirkantet, omtrent 9 fv. lang og 2 fv. bred,
måske med adgang nede fra gennem den sydvestlige gavl; fra den
nordvestlige ende af den vestre langvæg udgår en mindre sidebyg
ning. Daværende provst Stg. Johnsen har 1821 til den antikv. kom
mission indsendt tegning og beskrivelse af den af de to vandløb inde
sluttede »Hofs torfa» med tilhørende tomt; i følge ham ender den
aflangfirkantede tomt for oven i en cirkelformig udvidelse (sora
en art kor); hvor cirkeln og langvæggen støder sammen mod nordvest,
sætter han et mindre halvcirkelformigt tilhæng». Detta tyckes stödja,
hvad Henry Petersen säger om formen hos nordens hedniska guda
terapel i Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i Hedenold (1876
sid. 21), och af ej ringa kulturhistorisk betydelse är, som denne för
fattare anmärker, öfverensstämmelsen i grundformen mellan de nor
diska hednatemplen och de äldsta nordiska kyrkorna med deras apsis.
I fråga om fornlemningar i bygnadsväg anmärker författaren med
skäl sid. 48, »at man må opgive i de isl. landgårde at træfle bygnings
lævninger fra oldtiden; en sådan »bær», bestående af mange til dels
indbyrdes forbundne småhuse med græstørvsvægge, indvendig når
det kommer höjt beklædte med brædder og ligeledes med brædde
gavle, lider nemlig så meget af fugtighed, at den på sydlandet sjæl
den står mere end 20—30 år, på nordlandet 50—70; i det höjeste en
enkelt udskåren stolpe fra middelalderen eller nogle brædder kan
undtagelsevis være bievne lævnede til nutiden».
Vid beskrifning af något ställe, där fynd gjorts, omnämner för
fattaren äfven, hvad som funnits, samt hänvisar till utförligare be-
368
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
