Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD WESTERGAARD.
Hans drifter og lidenskaber, hans fortrin og mangler skulde alle være
et udtryk for hele befolkningens egenskaber, og disse egenskaber skulde
tilmed udtrykkes i tal, så at man med bestemthed kunde udregne, hvor
mange begivenheder af hver slags, der vilde indtræffe årlig.
Men ser man lidt nærmere på denne regelmæssighed og orden, så
opdager man snart, at den skjuler den mest brogede mangfoldighed, og
man kan ikke nöjes med et gennemsnitsmenneske, men må have mange,
så mange, at de ende med at blive individer. Her ser man en befolk
ningsklasse, der er dybt nedsunken i last og elendighed, og som begår
hovedmassen af alle forbrydelser, her en klasse mennesker, der skriver
störste parten af brevene; her er et menneske med disposition til apopleksi
og her et med anlæg til brystsyge man træffer aldrig to mennesker,
der er ens; ti vare de absolut ens, måtte loddet træffe dem på samme
tid; de måtte følges fra vuggen til graven, og alle årsager måtte have
samme virkning på dem.
Nærmere beset er der altså ikke nogen stor ensartedhed i de sociale
fænomener, og det er egentlig netop ulighederne, der fremkalde de
enkelte begivenheder, ulighederne mellem de enkelte individer, der be
virke, at netop den ene kaldes bort og den anden lades tilbage, og
gennemsnitsmennesket indskrænkes således til et tomt led i beregningerne,
der ikke giver os nogen virkelig forståelse af forholdene.
Vi have forudskikket disse bemærkninger, fordi man derved ret kan
blive sig statistikens opgave klart bevidst. Det gælder for statistikeren
at dukke ned under den stivnede ensartede overflade for at orientere sig
i den brogede mangfoldighed, hvoraf samfundet er bygget, og jo mere
han gör sig til herre over mangfoldigheden, desto nærmere kommer han
det menneskelige, og desto mere frugtbare ville hans undersøgelser være.
2. Vi skulle i det følgende søge at fremstille hovedresultaterne af,
hvad statistiken har lært os om dødeligheden. Det er en uendelighed af
årsager, der møder os overalt. Ingen har nogensinde nåt at udtrykke
hele menneskelivets fylde; kun de mest iøjnefaldende årsager kunne vi
få til at træde klart frem, og ikke sjælden nødes man til at blive stående
ved det blotte fænomen uden at kunne göre sig de virkende årsager
klare. Det er imidlertid utvivlsomt, at statistiken i den senere tid har
gjort store skridt fremad, og hvor tarvelige mange af resultaterne end ere,
kunne de dog allerede nu ved mange lejligheder være til störste nytte.
Det ligger nær at begynde med at betragte alderens indflydelse på
dødeligheden, og det er også det forhold, man først og fremmest fik
522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
