Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOVEDRESULTATERNE AF DEN NYERE DØDELIGHEDSSTATISTIK.
Også nu til dags kan man være vidne til de frygtelige virkninger af
et hungersår, som når der f. e. i Indien intræder vandmangel, og ris
høsten slår fejl. I følge med selve nøden komme alle hånde sygdomme
som kopper, pest og den frygtelige hungertyfus.
Man kan måske imidlertid håbe, at i alle lande, hvor den moderne
kultur er herskende, ville sådanne tilstande aldrig komme igen. For det
første er produktionen, og særlig landbruget, nu næsten overalt således
udviklet, at kun sjælden alle et lands indtægtsskilder tørre ud på én gang.
Selv om en provins skulde få almindelig misvækst, vilde der øjeblikkelig
kunne skaffes ny udsæd og føde til veje. Heraf følger da også, at døde
ligheden ikke nu til dags kan være så store forandringer undergiven som
i de foregående århundreder. Dernæst vil meget ofte endogså en be
folkningsklasse vinde, når en anden taber. De fleste forsøg, man har
gjort på at finde virkningen af de gode og dårlige tider for de sidste
decenniers vedkommende, ere derfor også mislykkede, og svingningerne i
dødeligheden må indtil videre hovedsagelig tilskrives de meteorologiske
forhold.
Ved undersøgelser over dyrtidens virkninger kommer der tilmed
mange praktiske vanskeligheder frem. Man må således vogte sig for at
betragte alle aldersklasser under ét, thi de gode tider fremkalde altid
mange ægteskaber, altså også mange fødsler, og der vil da også dø mange
spæde born, så at dødeligheden ofte netop tilsyneladende forøges i de
gode tider. Dernæst er det også vanskeligt at finde et godt kriterium
for dyrtiderne. Det bedste mål er måske ægteskabsfrekvensen, ti når
mange folk holde sig tilbage fra at indgå ægteskab, må dette tyde på et
stærkt økonomisk tryk. De beregninger man på dette grundlag har gen
nemført for Englands vedkommende, vise virkelig en ikke ringe forskel i
dødeligheden i de gode og dårlige år, navnlig i barne- og oldinge
alderen ; i de aldre, hvor modstandskraften er svagest, føles altså dyrtiden
hårdest.
17. I det vi nu se bort fra disse frem- og tilbagegående bevægelser
i dødeligheden, kunne vi atter spørge, om de mange fremskridt, sam
fundet i materiel henseende har gjort i det nittende århundrede, ikke
have bevirket en betydelig forbedring i den almindelige sundhedstilstand.
Hertil må svares ja tilmed i en ganske overordentlig grad. Man
hører vel ofte den anskuelse udtalt, at menneskeslægten går tilbage i
sundhed, og at den nu til dags hovedsagelig består af enerverede svæk
linge; og man henviser så til nutidens rastløse jagen i sammenligning
609
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
