Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. J. A. WORSAAE.
sager. Men der haves ingen efterretning om, at disse nogensinde
vare samlede efter en bestemt kunstnerisk eller videnskabelig plan.
De betragtedes enten lige frem som kostbare og kunstige frembringelser
eller som en art relikvier, der havde foröget værd, ja selv bleve gen
stand for tilbedelse, fordi de på en eller anden måde mindede om
mærkelige begivenheder og berömte, til dels hellige mænd eller kvinder.
I Asklepios templet i Nikomedien opbevaredes således et sværd af
bronce, som sagdes at have tilhört Memnon. I Atenes tempel i
Faselis i Pamfylien gemtes ligeledes som en helligdom en bronce
lansespids med broncebeslag på enden af skaftet, der antoges for at
have tilhört Achilles. I vort norden endelig var den danske konge
Valdemar den anden Sejr meget stolt af at eje og at kunne forevise
den kniv, hvormed den norske konge Harald Hårderåde under sit
ophold i Myklegård eller Konstantinopel skulde have dræbt en drage.
De tidligste forsög på at danne særegne, större museer fremkom
i det syttende århundrede nærmest som en fölge af den ved de mange
opdagelsesrejser udvidede kendskab til de andre verdensdele, og af
den på reformationstiden i det hele vakte friere folkeånd. I særdeles
hed efterhånden som kongernes og fyrsternes magt tiltog, opstod en
formelig kappestrid blandt dem om at erhverve de fleste og störste
kostbarheder og kuriosa til de kunst- og raritetskamre, som nu ret kom
i mode. Kong Frederik den tredje af Danmark skal således bl. a.
have betalt over 1000 dukater for til sit kunstkammer at indköbe »et
til sten forvandlet barn», sikkert af meget tvivlsom art, som fra Frankrig
over Italien blev indbragt hertil.
De nævnte »kunstkamre» måtte selvfølgelig komme til at indeholde
de mest tilfældig sammenbragte og forskelligartede genstande: malerier,
skulpturer, klassiske og enkeltvis kostbare nationale oldsager, natur
historiske og etnografiske genstande, monter, medaljer, kunstsager o. d.
Om nogen videnskabelig ordning af denne kaotiske masse var der frem
deles længe ikke tale. De egentlige kunstsamlinger og de dermed
forbundne klassiske oldsager vare i det höjeste ordnede efter materien:
marmor, terra-cotta, bronce, glas o. s. v. Endnu hyppigere vare de
indordnede under de besynderlige grupper, i hvilke kunstkamrene
gærne vare delte. Som eksempel kan nævnes, at der i det danske
kunstkammer tid efter anden omtales naturalkamret, artificielkamret,
våbenkamret, möntkamret, perspektiv- og modelkamret, heltekamret,
hvori sås billeder af berömte mænd og kvinder, o. s. v. I enkeltheder
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
