Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELENE NYBLOM.
En ung lykkelig mand, til hvem man talte om en ung dame, satte
begge sine tommelfingre i sine ærmegab, idet han löftede brystet, og hele
publikum sagde strax til sig selv: »Hun har været hans elskerinde, eller
han vil have folk til at tro det.»
To mænd mödtes på scenen og gave sig til at samtale, og en af dem
lagde med en familiær bevægelse sin arm om halsen på den anden,
idet han fortsatte samtalen. Der behövedes ikke mere for at sige pu
blikum, at disse to herrer havde været kollegiekammerater, og at de havde
en gensidig hengivenhed for hinanden, der kom af kammeratskabet. To
personer mödtes på scenen, den ene talte til den anden med megen
varme, den anden dinglede med berlokken ved sit ur: det var et ty
deligt tegn på ligegyldighed eller foragt.
Alle disse gestus vare konventionelle, thi man har vel aldrig set
en mand, jeg .mener en velopdragen mand, stikke sine tommelfingre i
sine ærmegab, lægge sin arm om halsen på sin ven, svinge sin stok
eller knappe sin frakke. Alle disse gestus ere for det meste forsvundne;
det er sandsynligt, at de ere blevne aflöste af andre, som just ikke ere
mer værd, men som vi ikke stödes af, fordi vedtægt og mode for öjeblikket
beskytter dem.»
Vi rnå desværre altfor ofte ved vore theatre nöjes med denne slags
konventionelle gestus. Ja, vi have havt skuespillere, især ved operaen, der
knibe sig igennem hele deres carriere med en eller to bestemte armbe
vægelser ved alle skæbnens forskellige tilskikkelser. I syden er det langt
sjældnere at se dette konventionelle og ensformige i bevægelsen. De har
en uendelig rigdom deraf, og for hver dag nye, fra at studere livet om
kring sig, hvor gestus, ofte næsten umærkelige, men höjst betegnende, aldrig
mangle.
En anden fordel, som de sydlige nationers skuespillere have frem for
vore er den, at de tidt have fortræffelige stemmer. Svenskerne have også
ofte gode talestemmer, men de forstå ikke altid at bruge dem så godt.
Som regel kan man sige, at vore nordiske skuespillere egentlig kun
anvende et bestandigt mezzo forte i talestemmen nogle fremragende
undtagelser ophæve ikke reglen —; og de opgive sjældent dette mezzo
forte i andre tilfælde, end når de råbe höjt, og denne stemmeanvendelse
er dog ikke overensstemmende med naturen.
Hvis man vilde give mere agt på de tilfælde, hvor stemmen forandrer
sig i det daglige liv eller ved særlig oprorende tilfælde, vilde man også
bemærke, hvilken uendelig nuancering der uophörlig forekommer i livet.
338
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
