Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FKA DET FRANSKE NUTIDSMALERI.
tænkt på hans samlede kunstnerliv med dets frugtbare dygtighed,
ikke på det enkelte arbeide, Psyke, hvorved hans kunst dennegang
var repræsenteret.
Det er atter nu udstillet. Vistnok har det mange udmerkede
egenskaber: en nobel, ren tegning, en fin, gjennemfört modellering,
tillige smag. Men vil man måle det med æresmedaljens målestok, da
egges man, man blir uvilkårlig uretfærdig i sit udtryk: æresmedaljen
for denne langbenede, surmulende unge pige, der sidder på en klippe
over et grönt, kruset vandspeil, der skal betegne en af underverdenens
floder! Dette er ikke en idealiseren, der har mægtet at fylde sig med
liv; i denne spröde, klare alabast rinder intet levende blod.
Tre portræter dennegang gir et langt stærkere indtryk af fortri
nene ved hans kunst. Han er heller ikke her i strengeste forstand kolo
rist; han gir ikke farvens vibrerende liv; men den virker dog helt
stilfuldt. Og formens stil har i sin »knappe» sikkerhed en holdnings
fuld gratie, der söger sin lige. F. ex. et knæstykke i liden målestok
af en dame i lys rödfiolet sommerdragt mod en bleg grågrön bund.
Det er, som hun er stanset op i sin gang og betragter noget, i det
hun med begge hænder holder sin parasol foran skjödet. Gratien i
denne bevægelse er sikkert trukket gjennem alle legemets linjer.
Hvor væsentlig den rene tegning er for ham, ser man i de næsten
umerkelige sorte linjer, hvormed han har pointeret læbernes og öien
lågenes omrids. Lefebvre kunde gjöre Ingres’s valgsprog til sit: »teg
ningen, det er den ærlige kunst».
I Bonnat moder vi atter en kunstner, der i lige höi grad er ko
lorist som tegner.
Da han 1847, 14 år gammel begyndte som maler, var det i Ma
drid under indtryk af den spanske kunst med dens enkelhed og adel,
med dens djerve, ofte vilde energi. Det er den, der har givet ham
de stærkeste impulser; den lærer han sine elever at beundre.
Dog hverken Spanien eller senere Italien har fanget ham og ro
vet ham hans selvstændighed. Han har lært at se; så tar han naturen
direkte. Derfor har han også gjennem sine portræter givet vor tid
et af dens mest typiske udtryk. Ikke for dens rastlöse, nervöse liv.
Snarere for dens praktiske sans, dens ligefremhed og selvstændighed.
Det er, som om han, trods sin store objektivitet, til alle sine per
soner meddeler noget af sin energi eller af sin åbne og djerve selv
fölelse og af sin klare tanke.
375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
