Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEORIEN OM GENNEMSNITSMENNESKET.
Statistikens historie danner ikke noget sammenhængende hele,
idet udviklingen er foregået samtidig ad flere forskellige veje. Stati
stiken er på den ene side en aflægger af geografi, historie og beslæg
tede videnskaber, på den anden side af matematiken, astronomien og
fysiken. Det er derfor umuligt at tillægge nogen enkelt mand, knap
engang nogen enkelt retning, æren og ansvaret for statistikens stigen
og fald. Men når man vil have en samlet fremstilling af de ideer,
som gjorde statistiken til en modevidenskab, idet de skaffede den
indgang hos det store publikum, kan man dog med fordel holde sig
til ganske enkelte forfattere ; dette gælder navnlig om den berömte
Belgier Quetelet. der i en lang periode af indeværende århundrede
var den mest ansete statistiske forfatter 1.
Quetelet födtes i Gent i året 1796 og döde 1874. Han virkede
i sin lange levetid nærmest som astronom og statistiker, men havde
samtidig en mængde andre interesser. Blandt disse indtoge matematik,
fysik og meteorologi en vigtig plads, og have i höj grad påvirket
ham under hans statistiske undersögelser; han har skrevet digte og
literærhistoriske afhandlinger. Også kunsten övede stor tiltrækning på
ham; derom bære mangfoldige ytringer af ham vidnesbyrd; og navn
lig er hans sidste store værk, anthropometrien, præget deraf: gennem
de mange målinger af det menneskelige legeme sögte han at finde
det skönhedsideal, som kunstneren stræber at fremstille.
I denne Quetelets alsidighed ligger for en stor del forklaringen
af den opsigt, som hans arbejder gjorde. I tankens klarhed og mate
matisk ævne kunde han næppe måle sig med sine forgængere og
læremestre, mænd som Laplace og Fourier; men. medens Laplace som
oftest indhyllede sine teorier i et klædebon af matematiske formler,
lå Quetelets styrke netop i at skrive populært i et flydende sprog
med mange billeder mere eller mindre nærliggende og han
forstod med forforende begejstring at fremsætte de slutninger, som
han drog af tallene med hensyn til menneskets fysiske og åudelige
liv. Derfor kunde han skaffe sig tilhængere blandt mænd, som ikke
1 Quetelet: Sur l’homme et le développement de ses facultés. Paris 1535; Sur
la théorie des probabilités, Bruxelles 1846; Du systeme social, Paris 1848; Physique
sociale, Bruxelles 1869; Anthropométrie, Bruxelles 1871. Wagner: Die Gesetzmäs
sigkeit in den scheinbar willkiirlichen menschlichen Handlungen, Hamburg 1864.
Held: Adam Smith und Quetelet, Jahrbiicher fur Nationalökonomie und Statistik
1867. Knapp: Quetelet als Theoretiker, sammesteds 1872. Harald Westergaard:
Zur Theorie der Statistik, sammesteds (under pressen); Forelæsninger over Stati
stikens Theori (trykt som manuskript; under pressen). Oettingen: Moralstatistik,
3:die udgave, Erlangen 1882. John: Geschichte der Statistik, lister Theil, Stutt
gart 1884.
463
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
