- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1884 /
574

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HARALD WESTERGAARD.
man som resultat, at normalt skulde 18,2 pet af enkemændene gifte
sig med enker: erfaringen viser nöjagtig det samme tal; selv om be
viset på grund af særlige mangler ved materialet er mindre fuldstæn
digt, er der i hvert fald fuldstændig sikkerhed for, at det er en übe
grundet påstand, at der er större tilböjelighed blandt enkemændene
til at gifte sig med enker end med andre.
Således vil statistiken, altsom den skrider frem, utvivlsomt til
intetgøre adskillige falske og æventyrlige resultater. Mange mærke
lige resultater, navnlig fra moralstatistiken, ville blive forkastede, og
statistiken reduceres til en tör og nögtern videnskab. Når man tid
ligere sögte dybtliggende årsager, som måske aldrig have existeret,
så vil man nu begynde med dem, der ligge nærmest. Når man så
ledes tidligere talte om en tendance au marriage, så vil man nu
simpelthen tale om vielseshi/ppigheden ; det vil stå fuldkommen klart
for alle, at hyppigheden af vielser ikke alene er afhængig af den
i reglen vistnok meget store lyst, man har til at gifte sig, men i
langt höjere grad er et udtryk for, i hvilken grad befolkningen over
vinder de hindringer, der stille sig i vejen for ægteskab.
Det vil nu formentlig også være klart, at man til trods for alle
Quetelets fejlgreb er berettiget til at anvise ham en anselig plads i
statistikens historie. Dette hænger nöje sammen med spörgsmålet
om, hvorvidt statistiken har nogen fremtid. Man må indrömme, at
Quetelet har fejlet i meget; hans altfor raske overfören af resultater
fra et område til et andet, hans ulyst til at rådspörge erfaringerne
og endelig hans blinde tro på typerne, have medfört mange mangler
ved hans arbejder; men når man opgiver at göre analogislutninger,
hvor der ingen virkelig lighed er, når man flittig rådspörger erfa
ringen, og fra typen lægger vægten over på de perturberende år
sager, og iövrigt bygger på den forudsætning. Quetelet gik ud fra
rimelighedsregningens anvendelighed —, så har man fast bund under
fodderne; man har da et sikkert middel til at pröve sine slutninger.
Ingen af Quetelets modstandere har kunnet angive noget andet mid
del til at pröve resultaterne, de have kun i deres blinde iver revet
ned i stedet for at bygge op, og have derved foröget mistilliden til
statistiken.
I stedet for, som Quetelet lagde an på: at söge en enhed i alt,
vil fremtidens statistik ikke bekymre sig om andet end uligheder;
den vil vedblive at opsöge særlige årsager, indtil engang idealet er
532

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:21:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1884/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free