Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORMANNISKE OG ANDRE SKANDINAVISKE STEDSNAVNE.
Derimod antager Worsaae at endestavelsen ster i navnene på 3 af
de 4 irske provinser nemlig Ulster, Leinster og Munster er det norske
stadir forkortet ster. Denne derivation er professor Tegner lidet til
böielig til at erkjende, og professor Munch har også godtgjort, at den
i alle fald ikke holder stik for navnet Ulsters vedkommende, der i
ældre dokumenter heder Ulastir. Det kan heller ikke negtes, at det
vilde være höist merkelig, om nordmændene i Irland skulde have
benyttet ordet stad som navn på ikke mindre end 3 af Irlands 4 pro
vindser, distrikter der nærmest svarer til de norske stifter, på samme
tid som navnet i moderlandet Norge og de övrige norske kolonier alene
benyttes om gårde og lignende enkle bebyggede pladse, og af og til
også om hele bygdelag som Rakkestad i Smålenene hvis navn se
nerehen er gået over på fogderiet —; men derimod aldrig om större
distrikter som hele amter eller hele fylker. Denne fuldstændig nye
anvendelse af ordet i Irland vilde være så meget besynderligere, hvis
der på Irland ikke findes et eneste gårds- eller bynavn på stad. Det
må derfor ansees for sikkert at endelsen ster ikke alene i Ulster men
også i navnene Leinster og Munster ikke er af norsk oprindelse, men
derimod er en sammensætning med det irske ord tir, som betyder land
skab. Man ved altså, at ordet stad benyttes som navnedannelse såvel
i moderlandene Norge og Dannemark, som på Island og de skotske
öer; men derimod ikke i Normandi, ikke i det danske England, ikke i
det norske England og sandsynligvis heller ikke i det af nordmænd
koloniserede Irland.
Da forholdet altså ikke er det, at navnet benyttes overalt i de
norske kolonier, men savnes Overalt i de danske; men derimod det, at
det hyppig forekommer i en del af de norske kolonier; men derimod
savnes i andre, er den eneste korrekte slutning man kan gjöre, den,
at navnets fraværelse ikke står i forbindelse med kolonisternes nationali
tet, men må söges i andre forhold.
Jeg har tænkt mig, at årsagen kunde være den, at ordet stad har
indesluttet en forestilling om tidligere übebyggethed og således i betyd
ning har havt nogen lighed med det senere ord ryd. Iså fald vilde det
være let forklarlig, at de nordiske kolonister har fört navnet med sig
til det öde Island, til de forladte Orkenöer og Shetlandsöer og til de
forholdvis golde Hebrider; men derimod ikke til de forhen bebyggede
og opdyrkede distrikter i England, Normandiet og Irland. Det tör
også, i alle fald for Normandiets vedkommende, være mulig, at tiden
551
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
