Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUVA RU HOLM.
være med muntert lune at citere de bekjendte ord af Peder Pars: »Så
Pars med vis honneur i dårekisten kom.» Det er nylig i den svenske
litteratur blevet fremhævet, at, bortset fra religiöse skrifter, har ingen
udenlandsk forfatter været så meget læst og afholdt i Sverige som Hol
berg- Hans indflydelse har været at spore, ikke blot tydelig på det
attende århundredes lystspil i Sverige, men selv på prosaen. Som
digterinden fru Nordenflycht sang til hans ære, således Bellman efter
hende.
Endnu den dag idag hvor levende er os ikke den komiske lystig
hed hos Henrik, Pernille og Oldfux! Hvorledes sympathiscre vi ikke
med og forstå vi ikke satiren imod det lærde pedantvæsen hos Montanus
og Stygotius, hvor betagende ved sin lystighed er ikke Ulysses von
Ithacia, hvor komisk er os ikke endnu Herman von Bremenfeldt med
sit politiske kandestöberi, Jean de France med sine parisermoder,
Jacob von Tyboe med sin brovten og således videre den hele række
af kostelige skikkelser, som han har fremstillet for os på en sådan
måde, at vi endnu kunne kjende meget af vore.egne dårskaber idem.
Og hvor forunderlig bliver man ikke på en gang bragt til at le, og
tillige næsten tragisk stemt ved en figur som Jeppe, igjennem hvem
Holberg under lystighedens maske retter et voldsomt angreb på datidens
samfundsorden i et af dens vigtigste forhold, bondestandens demorali
serende kår!
Det er i det hele det, der giver Holbergs komiske værker deres
dybere værd, at vi föle, vi ikke her stå over for plumpe farcer, men
at der både er et dybt psykologisk syn i dem, og at de hvile på en
höjere livsbetragtning. Vi tænke ved dette sidste ikke på den, under
tiden temmelig torre og sædvanlig lidet poetiske moraliseren, han kan
lade komme til orde ved sin Leonard eller i slutningshenvendelser »til
spectatores»; men man foler på talrige steder, hvorledes noget dybt og
alvorligt ligesom gjennemsyrer den komiske ironi og lystighed.
Holberg har selv også opfattet sin hele digtning som horende nöje
sammen med, hvad han ellers har skrevet, og han har som målet for
sin forfattervirksomhed i alle dens forskjellige grene opstillet det at
moralisere, eller, som han også udtrykker det, at opmuntre til dyd og
duelighed og at bestride såvel vantro som overtro, med andre ord, hvad
vi nu vilde kalde at virke forædlende og dannende.
Som bekjendt var hans digtervirksomhed på en måde en episode i
hans forfatterliv. Man kan næppe se noget mere forbausende end ham,
604
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
