Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDVARD HOLM.
ikke opmuntre til at komme ind derpå; det var först i hans alderdom,
at theatrets gjenåbning under Frederik d. 5 atter gav ham lejlighed
til dramatisk produktion.
Naturligvis harmede det Holberg, at skuespillene havde måttet
ophore i så lang tid; men om han har fölt det som et stort savn, at
han i den tid ikke selv havde nogen opfordring til at skrive komedier,
er ikke sikkert. I det mindste havde han midler nok til ad andre veje
at skaffe den trang til produktion luft, der fyldte ham, og til at på
virke sin samtid.
Hvad var det i det hele, der gjorde Holberg til forfatter? Sim
pelt hen den stærke fölelse, han havde af, at det var nödvendigt, at
der blev brudt nye baner her hjemme i åndelig henseende, og den
bevidsthed, der var hos ham om, at han havde kald i den retning.
Holberg var födt 1684, og af de 70 år, hans liv varede, kom altså
16 til at höre til det 17de århundrede, 54 til det 18de. Hans åndelige
præg svarer godt hertil. Man kan mærke både det 17de og det 18de år
hundrede i ham, men uden sammenligning mest af det sidste.
I religiös henseende havde Holberg en udpræget theistisk opfat
telse. Han troede på Guds umiddelbare indgriben i livet og historien.
Man mærker det helt igjennem hans fremstilling af »den jödiske hi
storie», söm han kalder et spejl på Guds forunderlige ökonomi, på hans
kjærlighed, langmodighed, almagt, visdom og endelig strænge ret
færdighed, og. det træder tydelig frem i hans andre skrifter. Det var,
siger han, Guds besluttede råd, at Karthago skulde gå til grunde, han
lader Gud opvække Danmark en forlöser i Valdemar Atterdag; han siger,
at Engelbrecht Engelbrechtson var begavet med slige kvaliteter, der
udfordres af en, som himmelen har udvalgt at være instrument til store
revolutioner; han mener, man må anse Czar Peter som en, hvilken
Gud på en umiddelbar vis opvakte for at oplyse en stor part af verden,
og i anledning af Jeanne d’Arc taler han om »den guddommelige ind
skydelse, som findes hos profeter og andre inspirerede mænd, og hvor
til legemets konstitution intet kontribuerer.» Det stemmer godt her
med, at han ikke vilde indlade sig på en af en engelsk lærd opstillet
lære om en »natura plastica» eller virkende kraft, der var beskikket af
Gud til at danne materien uden at vide, hvad den gjorde. Han mente,
606
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
