Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGLE SIDER AF HOLBERGS FORFATTERVIRKSOMHED.
kun ved en højesteretsdom lade sig domme til dette studium. Ved
middelalderens historie ere kilderne for det meste magre, og skrevne
i en stil, man kan »forgive rotter med»; selv ved den nyere tid ei
det tidt svært at få de nödvendige kilder til en fyldig skildring og
rigtig forståelse af personer og forhold. I nogle lande gjöre censu
ren, i andre det politiske partihad det vanskeligt at få sandheden
frem; kun få ere da også de, der have forstand på, hvorledes histo
rien skal skrives. Mange, siger han, tro, at en historikers kvalitet
består alene i at have en fugtig og beget hjærne, hvorved alting, som
man læser og horer, bliver hængende»," og at det kommer an på at
meddele uden kritik, det uvigtige lige så godt som, hvad der har betyd
ning. På den måde skrives tykke folianter, fulde af beskrivelser over
ceremonieller ved bryllupper og begravelser, af lidet sigende akt
stykker eller beretninger om småkampe i krigene, og alt sligt er
»ingen god fedme». Lige så galt er det, at historien sædvanlig skri
ves med den aller störste partiskhed. »De fleste historier», påstår
han, »have ikke andet ojemærke end brudevers . . ~ der skrives for
at erhverve sig indförsel udi bryllupsretterne eller nyde en anden
belönning», det går kun ud på at smigre fyrster og magthavere, deres
dyder hæves til skyerne, de have altid ret overfor deres fjender, og i
krigene »få da også disse enten gemenlig hug eller vinde ved forræderi.»
1 modsætning hertil opstiller Holberg som historikerens opgave
at være kritisk overfor sine kilder, kun at meddele, hvad der har
virkelig interesse, at in dele stoffet klart, således at historien hænger
sammen i en kjæde», at trænge krigshistorien tilbage som den min
dre vigtige del af historien og derimod lægge vægten på, hvad der
kan vise folkets »egenskaber» og udvikling i forskjellige retninger,
söge at skildre »bcrömmelige mænds portraits,» vise virkningen af
de menneskelige passioner ved siden af de politiske forhold, og frem
stille, hvorledes de vigtigste institutioner i stat og kirke ere opståede
og have fået væxt. I sin opfattelse skal historikeren vise upartiskhed,
og ved fremstillingen skal han huske på, at historiens störste zirat er
simplicitet.
Frederik II af Preussen har et sted i sine skrifter udtalt, at det
kun var sjældent, historikerne lagde vægt på det, som dog havde
mest betydning, nemlig hvad der kunde vise folkenes udvikling. Det
er interessant at se hans synsmåde her falde sammen med Holbergs,
og når en bekjendt forfatter fra den nyeste tid, Buckle i sin Englands
617
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
