Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Udskrift. 1884. 42
NOGLE SIDER AP HOLBERGS FORFATTERVIRKSOMHED.
Burmann, i et skrift brugte et udtryk, der forövrigt ved en misfor
ståelse blev opfattet som fornærmeligt imod det danske folk, greb
Holberg strax pennen for at svare, og ihukommende den gamle for
tælling om Holger Danskes kamp med kæmpen Burmann, gav han sit
stridsskrift navn derefter. Det kom til at hedde Holger Danskes brev
til Burmann. Helt igjennem vidner det om en fölelse, der svarer til
en sådan titel.
Når det tidspunkt, på hvilket Holberg skrev, har betydning
med hensyn til den stilling, han som födt Normand indtog til det
danske folk, da har det om muligt endnu större betydning for hans
opfattelse af svenskerne. Med undtagelse af et par enkelte af hans
tidligste skrifter falder hans virksomhed som forfatter i tiden efter
den store nordiske krigs slutning. Netop umiddelbart efter at denne
krig var endt, skriver han Peder Pars og de fleste af komedierne.
Ligesom den dansk-norske regerings politik nu slog ind på nye baner
med hensyn til forholdet til Sverige, således fandt der hos mænd med
et större overblik en tydelig forandring sted i opfattelsen af Sverige
og Svenskerne.
Allerede et par år inden krigen var endt, havde Andreas Hojer
tænkt sig, at nordens ideal måtte blive en forening af de tre skandi
naviske lande, hvorved der kunde gjöres ende på de ulykker, som år
hundreders indbyrdes krige havde bragt over dem. Frederik Eostgård
udtalte, få måneder forend freden i Frederiksborg blev sluttet, håbet
om, at en fred måtte fore til at knytte venskabets bånd imellem folk,
som af mangfoldige grunde altid burde være venner. Hans Gram trådte
snart efter i nöje forbindelse med svenske lærde, som han kalder sine
gode venner, deriblandt Benzelius, og han udtaler lejlighedsvis sin
glæde over samtidigheden imellem danske og svenske videnskabs
mænd. Hvilken modsætning til et hundrede år tilbage i tiden, da
Ole Vorm på grund af det gjensidige nationalhad ikke vilde tage hen
syn til, hvad der var oplyst af Svenskeren Bure om gamle runeind
skrifter.
Men interessantest er det dog at fölge stemningerne imod Sverige
og Svenskerne hos Holberg. Som han i almindelighed havde frem
hævet den pligt, det er for historikeren at vise upartiskhed, således
mente han særlig, at der burde skrives upartisk om de nordiske folks
tidligere mellemværende. Han angreb skarpt det på hans tid udgivne
værk om Kristian d. 3’s historie af Niels Krag, der levede i slutningen
627
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
