Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. ST. A. BILLE.
handler for en til et udvalgsværelse leveret sofa. Et af de »remon
terende» private lovforslag går ud på at bevilge en sergeant $ 15 i er
statning for klæder, som han mistede ved branden af et militært hos
pital for mere end ti år siden.
Misforholdet mellem indbragte lovforslag og- vedtagne love bliver
grellere år for år. På den 36. kongres, fra 1859 til 1861, indkom 1,748
forslag; på den 44., fra 1875 til 1877, 6,230; på den 47., fra 1881 til
1883, 11,704; i ingen af dem blev der vedtaget mere end 6 å 700. På
den nuværende kongres, den 48., blev der i samlingen fra december
1883 til juli 1884 indbragt c. 11,000 lovforslag, men kun vedtaget c.
300, af hvilke udenfor bevillingslovene ikke mere end 6 havde nogen
betydning.
Under en så frodig væxt af legislativt ukrudt har den nyttige sæd
stor vanskelighed ved at voxe og modnes. Den måde, på hvilken ud
valgene sammensættes, bidrager yderligere til at hæmme arbejdet. Re
præsentanternes hus vælger nemlig ikke selv sine udvalg; det vælger
sin formand, the Speaker, der naturligvis repræsenterer flertallets politiske
farve, og denne ene mand udpeger da medlemmer til samtlige stående
iidvalg, ja bestemmer tillige, hvem der skal være deres formænd. Det
er en af de sælsomste anomalier i det amerikanske forfatningsliv, at en
så uhyre magt er lagt i en enkelt mands hånd, men han har den, og
han bruger den, om han end kan tage hensyn til private råd og önsker
fra partierne. Ikke blot sorger han naturligvis for, at flertallet i hvert
udvalg svarer i politisk partifarve til husets flertal, men det beror på
ham, om finansudvalget skal være sparsomt eller rundhåndet, om told
udvalget skal gå i frihandelens eller beskyttelsens retning, og da ingen
lov kommer frem til behandling uden at have passeret et udvalg, kan
han efter behag påskynde den eller holde den tilbage. Senatet giver
ikke sin formand en sådan magt, hvad der allerede fölger deraf, at han
normalt ikke er valgt af det selv eller engang er senator; det sammen
sætter selv sine udvalg efter indbyrdes overenskomst mellem de to
partier.
Kongressens lovgivningsvirksomhed bliver under indflydelsen af disse
forhold påfaldende ringe. Valgkredsens interesse, som for repræsentanten
falder sammen med hans gjenvalg, altså hans venners og me
ningsfællers interesse, kommer til at træde i forgrunden, og hæver han
sig til et större overblik, så ser han dog kun partiet, ikke landet og
ikke folket. Der mangler ved kongressens arbejder en sådan styrende
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
