Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEXLINGEU I VEIK.LA.GET GJENNEM TIDEKNES LOB.
mindelige reisende. Udenfor Norge finder vi disse planter igjen i höi
nordiske egne, og disse skiferegnes fjeldflora er således arktisk.
Men det er ingenlunde alle skiferfjelde, som har en så afvexlende
plantevext. Kystklimatet er på grund af de snebare vintere, hvor
varme- og kuldegrader hyppig vexlcr, fordærveligt for disse planter,
der spirer selv ved meget lave varmegrader. Og derfor ser vi også,
når vi på et kart aflægger de egne, som har en rig fjeldflora, at de
ligger som spredte oaser hist og her med store mellemrum, men al
tid i ly for havvindene, d. v. s. på öst- eller nordöstsiden af vore höie
ste fjelde og störste bræer, som yder det bedste værn mod kystens
milde veirlag. I disse egne kan botanikeren tro sig hensat til Spits
bergen eller Nordgrönland; thi han finder der væsentlig de samme
blomster som i hine fjerne lande. Og fölger vi den arktiske flora til
Spitsbergen, ser vi, at den også der skyr havet og er rigest ved bun
den af fjordene.
I de mod havet beskyttede lavlande finder vi på særlig gunstige
steder en anden gruppe af planter, der ligeledes skyr kysten, og som
horer hjemme på löse skifere og varme kalkberge eller i urer af for
skjellig slags under bratte mod solen vendende bergvægge. Disse urer er
ncdtil gjerne grovstenede og nögne. Men i det finere grus höit oppe
under de bratte bergvægge snor sig en rand af lysgrönt krat, som er
dannet af kuldskjære lovtræer og buske, hassel, alm, lind, lön, roser,
sölvasald, æble, sodkirscbær m. fl. og en hel skare af urter, som trives
i deres selskab, stærkt duftende læbcblomstrede planter, flere slags
ærteplanter, store vakre græsarter og en mængde andre; de danner til
sammen den del af vor lavlandsflora, som skyr kysten og foretrækker
bunden af fjordene og de varmeste solrigeste dale.
Men også denne flora har en spredt udbredelse. Den er rig i eg
nene omkring Kristianiafjorden; den bliver fattigere vesterover langs
kysten og forsvinder omtrent aldeles på kysten i Bergens stift; men
inde i bunden af Sogne- og Hardangerfjorden, i Söndmöres inderste
fjorde og ved Throndhjemsfjorden finder vi urer med ganske samme
plantevext som ved Kristiania. Og dog skiller hele den store fjcld
massc og de lyngklædte kystegne mellem disse steder, der har en så
ensartet plantevcxt.
Ude ved havet bliver floraen fattigere på arter. Störstedelen af de
for indlandscgnene mest betegnende forsvinder, og deres antal opveies
ikke på langt nær af de for kysten eiendommelige. I kystegnene finder
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
