Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEXLINGER I VEIRLAGET GJENNEM TIDERNES LOB.
Vi må derfor se, om vi ikke også fra ældre tider kan finde spor af lig
nende vexlingcr.
Under smeltningen af den norske indlandsis efterlod isen hist og
her jokelgjærder. På det kart over disse, som Kjerulf har udarbeidet,
ser man dem strække sig som mere eller mindre sammenhængende ræk
ker over store dele af det sydlige Norge. På begge sider af Kristia
niafjorden går den yderste række, de lange s. k. »råer», höidedrag af
löst stof, der som kjæmpemæssige volde strækker sig fra Moss og Hor
ten mod sydost og sydvest milevidt ned gjennem Smålenene til den
svenske grændse og gjennem Grevskaberne til Jomfruland udenfor Kra
gerö. Og bag denne ydre række ser man på kartet jokelgjærderne
ordne sig i mere eller mindre brudte men dog tydelige drag, det ene
bag det andet ind igjennem landet og dalene. Disse rækker beviser, at
isen ikke trak sig stadig og jevnt tilbage, thi da vilde den ikke have
efterladt slige mægtige volde, den vilde have spredt sit sand og grus
mere jevnt; men under smeltningen stod dens rand af og til stille eller
rykkede vel endog noget frem. For hvert sådant vendepunkt dannedes
en række af jokelgjærder. Og da nu disse rækker går over store dele
af landet, kan de ikke forklares ved stedlige forhold; men vi må an
tage, at en almindelig periodisk ændring af veirlaget var grunden til,
at isranden ikke trak sig stadig og jevnt tilbage.
Vi så i vore torvmyre en vexling af lag af forskjellig beskaffen
hed; torv vexler med skovrester flere gange. Og vi så, hvorledes denne
vexellaorinar bedst lod sio’ forklare ved antagelsen af vexlende klimati
ske perioder. Men vexellagring er ikke eiendommelig for torvcn alene,
vexellagring findes i alle lagdelte dannelser, löse såvel som faste, enten
de er afsat i saltvand eller ferskvand eller på det torre (luftsedimenter,
såsom Chinas og andre landes »löss»), og i lag fra alle tider lige fra
den laurentiske gneis (det så kaldte grundfjeld) og indtil nutidens löse
dannelser. Man kan tage for sig geologiske snit fra hvilkensomhelst
tidsalder, vexellagring finder man overalt. Sand vexler med grus, sand
sten med konglomerat, ler med sand, lerskifcr med sand eller sandsten,
mergel med ler, kalk med mergel o. s. v. De vexlende lag er af for
skjellig tykkelse, fra fiere meter ned til nogle få millimeter.
Det faste fjeld forvitrer under luftens og vandets påvirkning i frost
og hede. Dels smuldrer det mekanisk, dels ændres det i kemisk hen
seende. Forvitringsprodukterne föres af vind og strømmende vand som
stöv, i oplöst eller udslemmet tilstand og afieies igjen mere eller, min-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
