Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. A. CORNELIUSSEN.
kvarts og granat, ofte med indsprængt mörk glimmer, turmalin etc.
Kvartsen forekommer i ganske tynde lameller, som ved sin rækkevise
anordning giver granuliten en udpræget stribning. Naumann og efter
ham de fleste geologer af den ældre skole opfattede den som en
granitisk bergart, der ved eruption, i flydende tilstand var presset op
fra det indre; nyere geologer derimod har bestridt denne opfatning og
ment, at den var sedimentær. Vi vil senere få se, hvordan Lehmann
forklarer den.
Omkring denne granulit optræder nærmest en gneis- og glimmcr
skiferzone, og udenfor disse atter lerskifer. Dels i granuliten, dels i
de omgivende zoner, sætter mægtige, flere steder stribede graniter op,
i den nordöstlige del optræder dels indenfor, dels udenfor granulit
grænsen talrige gabbroer og grönstene af alle slags, ligesom også
serpentinkupper i granuliten selv eller umiddelbart ved dens gramser.
Forfatteren begynder med graniten, hvoraf der foruden de talrige
gange lindes 3 store masser, den ene indtil V/ 2 km. bred og 24 km.
lang. Den sidste viser på det tydeligste sin eruptive karakter. Den er
af middels korn og aldeles konstant udviklet over meget store stræk
ninger ; den - bliver aldrig stribet eller »flasrig», men antager derimod
hyppig langs grænsen porfyrkarakter, idet kornstörelsen delvis synker
ned til en for öiet tæt grundmasse. Den sætter talrige gange i tvers
gående retning ind i omgivelsen og indeslutter brudstykker af denne,
enkeltvis i sådan mængde, at det ser ud, som om den var flydt op
gjennem en ophobning af gneisblokke.
Aldeles på samme måde forholder også de to andre store graniter
sig, kun at man her nere steder kan iagttage, hvordan graniten bliver
stribet, idet glimmcrbladene ordner sig parallelt og kvartsen bliver
lamellær, når de derfra udskydende gange böier af og fölger den om
givende bergarts strögretning.
De talrige mindre gange synes for den allerstørste del at folge de
omgivende bergarters strög, og da de tillige ved sin udprægede stribning
og flasrighed meget lignede gneis, gav man dem navnet »granitgneis»
med den bagtanke, at de var sedimentære, ikke eruptivgange. Men
der er nok af beviser også ved disse, for at en sådan opfatning er falsk.
Etsteds sees en sådan bergart at vexle ligetil 7 gange med glimmerskifer
bænke på indtil 1 m. mægtighed, dette skulde jo tyde på, at begge
var vexlende, virkelige lag. Men ser man nöiere til, viser mindre
skiferindleininger sig at være helt omgivne af »granitgneisen», deres
324
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
