- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1885 /
429

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKÖNHED I DET HÆSLIGE OG HVERDAGSAGTIGE
LUDVIG FEILBERG.
Allerede 1808 fremsatte H. C. Örsted den lære, at vi modtage
skönhedsindtryk af det fornuftstemmende i tingene, hvorfra man let
kommer til, at enhver ting, der er i stand til at bibringe os en med
delelse om noget kan fortælle en noget må være i besiddelse af
skönhedsindhold; ti enhver sådan meddelelse var jo ikke bleven optaget,
hvis den ikke havde været fornuftstemmende, (loven for det fortællende
indholds skönhed). Går man ned ad gaden og lader tankelös blikket
fæste sig nu på et hus, nu på et stakit, nu på en forbigående mand
eller et par spurve, så er der for det normale menneske et behag ved
at gå og betragte alt dette. Proven på sætningens rigtighed have vi
straks: Hvorfor skulde man ellers göre det? Man kunde jo godt lade
være at gå og se. Således gör jo virkelig melankolikeren og den livs
trætte, hos hvem synet af omverdenen kan frembringe sygelige virk
ninger. De indeslutte sig og söge minimum af indtryk; men hvilket
normalt menneske gör det? Indtil en vis grænse söger man maximum.
Overalt, hvor man får noget at vide, er der skönhed, overalt, hvor man
horer, ser eller foler noget ligemeget hvad er der et tilsvarende
element af skönhedsfölelse tilstede hos den modtagende. Eksisterer ikke
ordet »tiltalende» i sproget ret som en af masserne given tilståelse af,
at man netop fandt skönhed deri, at tingen kunde »tale til en», og er
hele loven egentlig andet end en mere præcis form for den gamle sæt
ning: »Det er skönt at leve».
»Ä ja, med måde!» körer man en og anden bemærke. Slige kon
sekvenser af loven finde de fleste ikke stemmende med praksis. »Vi
se ikke al denne skönhed om os», siger man. Gennemsyret som man
er af et vist dao-lio-t übehasr ved slid os; slæb o«1 allehånde übevidste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:23:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1885/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free