Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKÖNHED T DET HÆSLIGE OG HVERDAGSAGTIGE.
genstand, der udtrykker lidenskaber, urenhed o. desl., vil man föle en
ganske anden levende modbydelighed end overfor et billede af samme
art. Hvorfor vel? Åbenbart fordi konfronteringen med genstanden
o O"
vækker sekundære virkninger i en, frygt for beröring, påvirkning deraf
o. desl. Jo mere man kan fri sig for disse sekundære virkninger, desto
tydeligere fremtræder det blotte fortællebehag. Det er netop det,
maleren gör. Han forstår at stille sig ganske udenfor, iagttagende over
for sådan en genstand, og for ham bliver så virkelig ikke andet end
fortællebehaget tilbage. Det er en bekendt sag, at der eksisterer hele
skoler hollandske og moderne og ikke blot i malerkunsten der
netop med flid opsöge sådanne motiver, og som, hvad man end vil
sige, i virkeligheden have havt og hf ve et stort publikum for sig.
Man horer ofte modstandere af den art arbejder udbryde: »Hvad i al
verden er der nu af tiltrækkende deri? Skal det være smukt?» Sik
kert ikke som totalindtryk betragtet. Det er vist slet ikke disse
kunstneres mening. De ville kun fremhæve fortælle-skonheden ; og
den sætning vil det vist være umuligt at benægte, at når man for
står at forholde sig malerisk til genstanden o: forstår at hindre det for
talte i at blive omplantet i en, så er der skönhed i enhver ting, der
kan fortælle med en vis energi. Derimod kan man selvfølgelig ikke
give dem medhold, når de vælge intetsigende ting af smudsigt indhold ;
ti så bliver der jo hverken den ene eller den anden art skönhed tilbage.
Ser man en med klatter oversået malerdreng, der fiöjtende og svin
gende med armene med næsen iveiret styrer henad fortovet og uden
at forandre tempo med et uforlignelig frejdigt udtryk tilråber en kam
merat: »Vil du med?» kan et sådant syn tit skaffe en en så levende
glæde, at man gærne gav drengen en mark. En anden ser intet og
spörger med forbauselse: »Er det smukt?» Visselig ikke. Ingen vil
påstå, at et sådant ansigt fortæller noget somhelst skönt, men det
er skönt, at det fortæller. Holberg kan i en vis forstand siges at være
vor nations störste lærer på dette område.
Man fremhævede i ovennævnte citat en drankernæse som noget, der
ikke skulde være i besiddelse af spor af skönhed. Lad os se. Lad os
analysere et sådant indtryk, lægge mærke til, hvad det er der rörer sig i en,
når man får öje på en sådan næse. Det er allerforst her af vigtighed
at udskille de ovennævnte konfrontcringsfænomener, frygten for en for
stor nærhed, spiritusdunst, forpligtelse til at skulle skride ind på denne
eller hin måde etc. etc. Man må, for at få öje på fortælleskonhcden, se
433
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
