Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LUDVIG FEILBERG.
Gribskov, så vil behaget ikke undlade at vise sig, om det så er overfor
den simpleste arbejdsmand, der kommer gående. Det behag, der her
træder frem, er åbenbart fortælleskonhed. Netop fordi man selv er
menneske, kan denne skikkelse fortælle så uendelig meget. En hund
eller en kanariefugl kan være god; men der vil altid savnes de fælles
baner, der först ret gör det muligt, at fortællingen kan omplantes. En en
kelt læser, der ikke har givet sig tid til at sætte sig tilbörlig ind i det
foregående, vil måske her göre gældende, at der kan være et vitterligt
übehag forbundet med synet af et menneske, f. eks. ved synet af en
person, der truer en på livet, af et menneske, man hader, af söndags
vrimmel etc. Herom kan gentages, hvad der alt ovenfor er sagt, at slig
hæslighed beror på sekundære virkninger af så hæslig beskaffenhed,
at de skjule skönheden. Morderen fremkalder, betragtet for sig alene
(malerisk), et primært fortællebehag ellers vilde man i skuespil aldrig
linde sig i, at helten, som man lever og ånder med, kom i livsfare
men de sekundære virkninger, som fortællingen fremkalder, ere så übe
hagelige, at de fleste foretrække at renoncere på hin skönhed; man må
ingenlunde sige alle; ti der gives jo virkelig mennesker, der finde behag
i farefulde situationer, som med öjensynligt behag sætte livet på spil
på Indianertog og lövejagt, mennesker, der altså sætte fortællebehaget
over det sekundære übehag.
Vanens betydning har jeg også set stærkt belyst i et andet til
fælde. Det kan ske, at et menneske i feber el. dcsl. kan drömmc
om det fornuftfremmede, om underlig gådefulde omgivelser, hvori han
ikke kan orientere sig, og hvoraf han ikke kan forstå det mindste.
Sådanne drömmeforcstillinger have altid et dæmonisk præg og ledsages
af en übeskrivelig fölelse, der nærmest må sammenlignes med rædsel.
Når man vågner op af en sådan dröm, kan det være en ganske besyn
derlig vederkvægelse at blive sig den fornuftstemmende verden bevidst:
der hænger bedstefaders ur, der står natlampen og brænder, der ligger
Peter i sin seng og sover. Der er ikke den ting i værelset, der i sligt
öjeblik ikke er skön. Man förstår i et sådant öjeblik, at verden er
bestandig skön, og at det kun er en art slövelse eller mangel hos os,
når vi ikke altid indse det. Men det er også kun et öjeblik; snart
glemmer man den hæslige dröm, og det ene står da igen som det
andet, uden at noget hæver sig over det særlig bemærkningsværdige ;
snart har man af vane igen ganske glemt, at der ligger en stor skön-
436
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
