Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. NIELSEN, KOBENHAVN PÅ HOLBERGS TID.
karakter, og enkelte tankelösheder ere indlöbne, f. ex. når forf. kjen
der mere end ét brev til Romerne: i anledning af repliken i den
Vægelsindede om vinhuset de tre romere »hvilket jeg og mon frére
Henning kalder die Romer am dritten», siger han: »dette skal være en
vittighed og betyder 3die brev til Romerne» (i stedet for 3die kap.
i brevet til Romerne).
Derimod er der et hovedpunkt, som bogen ikke har oplyst. Forf.
taler meget om Holberg og om Kobenhavn, men vexelvirkningen
mellem disse to burde sikkert belyses lidt nöjere. O. Nielsen gör
opmærksom på, at Holberg förste gang kom hertil i sommeren 1702,
da han indskreves som student, men kun for en måned, to år senere
var han her knap et år og tog theologisk attestats i april 1704; så
besögte han byen i sommeren 1708; men först fra begyndelsen af
1709 bliver han til stadighed boende her, når han da ikke var på
udenlandsrejse. Således ender normanden, den rejsevante og rejse
glade Bergenser, den übundne pebersvend som en god, fastsiddende
Köbenhavner, indtil han i de senere år tyr til landlivet, i alt fald
for hele sommertidens vedkommende. Hvad er det nu, som således
har bundet ham til Kobenhavn? Rent udvortes set var det jo univer
sitetet, og man kunde heri finde et vidnesbyrd om en af de synder,
som i nyeste tid fra norsk side er væltet over på den danske rege
ring, at den drog Norges bedste kræfter ned til hovedstaden ved ikke
i tide at skaffe Norge et universitet. Den tanke, at det skulde være
universitetet, som fastholdt Holberg hernede, indeholder dog i og for
sig et stærkt humoristisk element, når man véd, i hvilken grad alt
akademisteri og hele datidens unyttige skolevisdom var Holberg imod.
Nej, det var åbenbart ikke universitetet, som bandt den store komedie
forfatter til Kobenhavn. Lad os tænke os, at Holberg var bleven
ansat i en lille universitetsstad som Lund eller Upsala og disse
læreanstalter stod jo da mindst lige så höjt som universitetet i Ko
benhavn mon Holberg længe vilde have holdt ud i en sådan lille
by, hvor alt var gjennemduftet af universitetsvæsen og hvor lærde så
ind ad vinduet til lærde? Holberg, som »ransagede mere folk end
bibliotheker», vilde sikkert snart være flygtet derfra, eller han vilde
ikke være bleven den Holberg, vi beundre. Holbergs forhold til Ko
benhavn skal åbenbart forklares gjennem den samme store lov, hvor
efter Aristophanes og Menander opstod i Athen, hvorefter Plautus og
Terentius droge til Rom, og hvorefter Moliére födtes og virkede i Paris,
nemlig at de store komiske, dramatiske forfattere må have de store
og bevægede omgivelser for sig for at blomstre frem.
Det lader sig desuden påvise ved en hel række udtalelser af Hol
berg, hvilken tiltrækningskraft netop de store stæder have for ham.
Om de samme landskaber syd og vest for Genfersöen, som vi nu tage
hen til for at henrives af naturens skjönhed, siger han i sin selvbiografi,
460
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
