Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C ST. A. BILLE.
kulinariske frembringelser, og vinen flod i strömme, medens udenfor fest
hallen den brogede skare af jægere, trappers, Indianere, halfbreeds og
æventyrere levede höjt på affaldet. Da kongressen optrådte imod frem
medes eksploiteren af amerikansk territorium, stiftede John Jacob Astor,
stamfaderen til den endnu blomstrende hovedrige slægt, et amerikansk
selskab og afsendte to ekspeditioner, én til sös rundt om Kap Horn og en
anden til lands til Columbiaflodens munding ved det Stille Ocean. Den
förste nåede forholdsvis hurtig sit mål og grundlagde der den endnu
bestående by Astoria. Landekspeditionen under Wilson P
. Hunt, som
skulde have fulgt Lewis og Clarke’s rute, blev ved forholdenes magt
tvungen bort fra den, og först efter uhyre besværligheder, som imidler
tid væsentlig forögede kendskabet til landet, nåede den Columbiafloden.
Det hele foretagende fik dog en sörgelig ende. Utro agenter forrådte
det til de mægtige rivaler, og under krigen med England i 1812 blev
Astoria erobret af engelske skibe. En livlig skildring af disse opdagelses
tog i det fjærne vesten er given i Washington Irvings »Astoria».
Med de fransk-kanadiske voyageurs, som dreve pelshandelen fra de
store söer indtil de imod vest löbende floder, fulgte jesuitiske missio
nærer, som tog ophold iblandt indianerne og med vanlig iver under
sögte landet. Deres eksempel efterlignedes efterhånden af presbyteria
nere fra Ny England og af udsendinge fra de baptistiske og metho
distiske samfund. Disse uforfærdede pionerer trængte frem, hvor endnu
aldrig nogen hvid mand havde sat sin fod, og for hver ny martyr, der
pintes til döde af Indianerne, meldte der sig snese af nye Herrens tjæ
nere. Blandt disse protestantiske missionærer have Parker og Whitman
indlao-t sig den störste fortjæneste. Således blev man efterhånden bedre
orienteret i det fjærne vestens geografi, og i årene fra 1832 til 1835
kunde kaptejn Bonneville före en (forövrigt i flere henseender mislykket)
ekspedition med vogne over prærierne og Kocky Mountains til Columbia
fioden.
Allerede på dette tidlige standpunkt begynder tanken om en trans
kontinental jærnbane at vove sig frem. Den nævnte missionau- Parker
skriver i sin dagbog 1835 efter at have passeret Kocky Mountains:
»Der vilde intet være til binder for at bygge en jærnbane fra Atlanter
havet til det Stille Ocean. Der findes på den hele strækning ikke
större hindringer, end der alt er overvundet i de östlige stater f. eks.
imellem Boston og Albany i do Grönnc Bjærge, og måske er den tid
ikke fjærn, da der vil blive foranstaltet ture over fastlandet ligesom nu
484
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
