- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1885 /
542

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

c. si. A. BILLE.
overfor Chicago. Det selskab, som har hovedfortjænesten af at have
fört sagen igennem, som gjorde det förste skridt og tillige påtog sig
at göre det sidste, efteråt andre forsög vare glippede, er Atchison-To
peka-Santa Fé Railroad Company. Det stiftedes allerede 1859, medens
Kansas endnu var et territorium, væsentlig med den opgave at tilveje
bringe de nödvendige færdselsveje indenfor de territoriale grænser, men
som fremtidsmål var der peget hen dels på en linje mod syd ned til
den mexikanske havbugt, dels på forbindelsen med Stillehavets kyst.
1 marts 1863 skænkede kongressen til Kansas, der imidlertid var blevet
en stat, betydelige strækninger af offentligt land som hjælp til jærn
baneanlæg, og denne gave, der udgjorde hver anden sektion på en brede
af 10 mil på hver side af banen, overdrog staten så igen i 1864 til
selskabet. Krigen og de vanskelige pengeforhold lagde dog længe
hindringer i vejen for arbejdets udförelse; först i 1869 kunde en lille
stump af banen tages i brug, og det var kun under trykket af den
tiårige frist, som var sat for kompagniets land-grant, at man senere
tog ordentlig fat, så at der i de sidste ni måneder af 1872 byggedes
en mil om dagen. Foldende Arkansasfloden over den flade oa; fuld
stændig trælose steppe var man nu kommen til grænsen imellem Kan
sas og Colorado, hvor bjærghojderne og terrænvanskelighederne ved
Coolidge nödte til at puste lidt. I 1876 nåede linjen frem til Pueblo
i Colorado. Denne by, der ligger på en sandslette ved Arkansasfloden
i et bækken, i hvilket forskællige dalförer fra Rocky Mountains samle
sig, har som knudepunkt for jærnbaneforbindelser en stor fremtid for
sig og er allerede blevet sædet for en betydelig industri, der henter
sine råstoffer af metaller og kul fra de nærliggende bjærge.
I Pueblo mödtes Atchison- Topeka selskabet med Denver-Rio Grande-
Railroad Company, der var stiftet i 1870 med koncession fra staten Co
lorado, den gang endnu et territorium, og som allerede havde begyndt
sine mærkværdige arbejder ind imellem Rocky Mountains. Denver-Rio
Grande-nettet er uden tvivl Amerikas interessanteste og vidunderligste
bedrift på jærnbaneanlægenes område, og Colorado er, i al fald med
undtagelse af Oregon, Unionens skönneste stat, måske tillige en gang
dens rigeste, når alle dens mange ressourcer ret blive eksploiterede.
Formationen af landet er ganske mærkelig. Rocky Mountains, der her
löber næsten ret nord og syd, falde brat af imod öst og deres mægtige
række med tinderne Long’s Peak, Gray’s Peak og Pike’s Peak o. s. v.,
imellem 14 og 15,000 fod höje og dækkede med evig sne, beherske til
542

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:23:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1885/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free