Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. ST. A. BILL K.
bliver straks renset, skaret itu og hermetisk henkogt i dåser, som
pakkes i kasser på fire dusin hver og forsendes over hele verden; et
jævnt år leverer Columbiafloden 15 millioner pund laks. Banen folger
dog ikke floden længere end til Portland, Oregons störste by og utvivl
somt bestemt til en stor fremtid. Portland ligger endnu så at sige i
urskoven, men den udskiber allerede årlig 10 millioner bushels hvede,
navnlig i store sejlskibe, der gå omkring Kap Horn, til Liverpoo*], og
dens udforsel af tilberedt laks, tömmer, uld, huder o. s. v. er bety
delig. Ikke mindre end fem jærnbaner udgå herfra imod syd, og det
vil neppe vare mange år, forend en af disse linjer når ned til Sacra
mento. Hvad der har skabt Portland, er navnlig den frugtbare og
allerede stærkt opdyrkede Willamettedal, som strækker sig imod nord.
Her anlagdes, som tidligere berört, det förste stykke af Northern Pacific
banen nemlig fra Kalama til Tacoma, og da banen havde nået Portland,
var det derfor naturligt, at den lededes hen til dette stykke og således
fik et endepunkt også ved Puget Sound. Hertil opfordrede ikke blot
Willamettedalens frugtbarhed, men også de betydelige ressourcer af
tömmer, som findes omkring Puget Sound, og endelig den omstændig
hed, at sejladsen fra Portland ad Columbia River ud til havet er lang
og besværet med sandbarrer, medens havnene oppe ved Puget Sound
ere let tilgængelige. To byer kæmpede om den ære og fordel at blive
banens endepunkt, nemlig Tacoma og Seattle; bægge kom i betragt
ning, og de fortsætte nu væddestriden. Her i det nordvestligste hjörne
af Unionen ved foden af de mægtige og skönue bjærge Mount Adams,
Mount Baker, Mount Tacoma, der umiddelbart fra havet löfte deres
isklædte pyramider imod himlen, rörer der sig en livlig virksomhed
og en stor fremtid forberedes.
Det vil fremgå af denne i store træk givne skildring, at Northern
Pacijic skælner sig fra sine to sydlige rivaler derved, at den mindre
er en forbindelsesbane end en opdyrkningsbane 1. Ligesom de knytter
1 Dette gælder også om eu fjærde transkontinental jærnbane: Canada Pacijic,
som ikke her er bleven nærmere omtalt, fordi den ligger udenfor Unionens gebet.
Denne kanadiske linje går lige fra Halifax i Nova Scotia ved Atlanterhavets kyst
til Port Moody i British Columbia ved Puget Sound, lige over for Northern Pacijics
endepunkter i Tacoma og Seattle, og er bragt til veje ved fælles samvirken af hele
den britisk-kanadiske konfederation. Den berorer af vigtige punkter Montreal,
Ottawa, Port Arthur ved Superiorsöen og Winnipeg ved söen af samme navn i
Manitoba, i det hele löbende parallelt med grænselinjen mellem amerikansk og
britisk territorium. Hovedbanen angives til 2892 mile, sidebanerne til 1064. Efter
mange vanskeligheder og stansninger blev der i 1878 sluttet kontrakt med et
syndikat, som skulde fuldende banen imod en subvention af 50 millioner dollars
og en land-grant af c. 25 millioner acres, nemlig alle ulige sektioner 24 mile på
566
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
