Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. FALBE HANSEN.
i disse to vigtige grupper af lösöregenstande svarer altså ret godt til
den foran anförte værdistigning i de faste ejendomme.
Til slut skal endnu med et par ord beröres det spörgsmål, om nu
den påviste stigen af værdierne i Danmark er reel eller om den blot
er nominel, en fölge af pengenes synkende værdi. Til dels er dette
sidste tilfældet, men dog mindre end man måske i almindelighed antager.
Fra århundredets begyndelse og indtil omtrent 1850 regnes det, at
pengene have holdt sig omtrent uforandret i værdi; fra 1850 til 1857
indtrådte der en betydelig synken i deres værdi, men derpå atter en
mindre reaktion, så at der indtil 1863 var en synken af i alt 20 å 25 %.
Senere har der en tid været en synken af pengenes værdi, nemlig fra
1870 til 1874, men siden da har pengenes værdi atter hævet sig mindst
i samme grad. Den hele forstyrrelse i de anförte oplysninger, der af
hensyn til pengenes værdisynken må foretages, er altså at den forögelse
i værdierne, der fandt sted i Frederik d. Vll’s tid, og ligeledes den
samlede værdistigen, der har fundet sted i hele århundredet, må redu
ceres med 20 å 25 %.
Derimod må det bemærkes, at selve genstandenes reelle værdi,
selv når alle nominelle bevægelser på grund af pengenes værdisving
ninger ere fjærnede, ikke er noget korrekt udtryk for befolkningens
virkelige velstand og materielle velvære; ti fordi en genstands værdi
stiger, behöver derfor ikke den nytte, den yder, at være stegen i en
tilsvarende grad. Særlig gælder dette om Danmarks hovedartikler,
landbrugsprodukterne; disses virkelige værdi var forhen lavere end nu,
men derfor gjorde de lige fuldt den gang den samme nytte som nu.
Fremgangen i folkets velvære, i den sum af nytte, som det har kunnet
råde over, har derfor ikke været fuldt så stor som fremgangen i dets
rigdom. Når man vilde gå længere tilbage i tiden, til eksempel til
midten af forrige århundrede, vilde dette fremtræde i endnu höjere
grad; man vilde finde, at samfundets rigdom på værdier var over
ordenlig ringe, vistnok ikke en gang halvt så stor som ved år 1800;
men lige fuldt fik folket til måde, hvad det behövecle af föde, klæder
og andre fornödenheder, ti jorden gav som nu sin afgröde, og de frem
bragte produkter havde samme næringsværdi, det var kun deres salgs
værdi, der var så ringe. Samfundets og statens ökonomiske og poli
tiske magt formindskes i væsenlig grad, når værdierne og rigdommen
synke, deraf statens afmagt i forrige århundrede; men den sum af
materiel nytte, som folket er i besiddelse af, blev især i fortiden, hvor
608
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
