Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHANNES STEENSTRUP.
disse arrestationer kun af letsindighed og forfölgelseslyst; i måneder
kunde så den ulykkelige debitor ligge i fængsel, forend hans sag kom
for, og selv om fordringens rigtighed modbevistes, kunde den fangne
ikke få sin frihed uden rettergang, der ofte var bekostelig for en fattig
mand, hvem fængselstiden allerede havde sat tilbage. 1726 fastsattes
det ved lov, at arrest för dom kun kunde finde sted for summer over
10 pund, når sagen forfulgtes ved de höjere domstole; först 1779 ud
videdes denne regel til alle instanser, og endelig afskaffedes 1839 helt
arrest för dom. Den danske og norske ret kjendte naturligvis også
arrest på person för dom, men den tillod ordentligvis kun at arrestere
debitor, når han var uvederhæftig eller foragtede arresten på godset;
desuden var der ved iagttagelse af mange former og forsigtigheds
regler såsom ved caution fra creditors eller afværgende caution fra
debitors side og dernæst ved den forelöbige procedure for fogeden sat
bom for al letsindig fremfærd af en fordringshaver.
Den forfatter, som har skrevet den engelske constitutions historie
i nyere tid på en sådan måde, at hans værk af begge de engelske
partier er erkjendt for at indeholde en retfærdig bedömmelse, har be
tegnet den ældre engelske lovgivning om arrest efter dom eller det
egentlige gældsfængsel som et vildt barbari. »I oldtiden tillodes
det en creditor at gribe sin debitor og holde ham i trældom. Det var
en grusom fremgangsmåde, som de mest oplyste lovgivere have for
dömt, men den var fornuftigere og menneskeligere end Englands lov.
Ved trældom kunde en mand arbejde sin gæld dækket; ved fangen
skab blev en restitution umulig. En mand reves bort fra sin handel
og sit håndværk og begravedes i et fangehul: skyldneren gik til grunde,
men debitor blev ikke betalt. Straffen for en übetalt gæld, hvor lille
den end var, var fangenskab for livstid.» 1 Og der kunde anföres
exempler i tusindvis på, hvor sorgelige og uretfærdige de engelske til
stande vare. I året 1729 foranlediger en menneskeven James Ogle
thorpe en parlamentarisk undersögelse over Fleet- og Marshalsea-fængs
lerne, hvad der senere udstraktes til de andre fængsler. Det viste sig
da, at guvernörposten i Fleet kjöbtes; Lord Clarendon havde solgt den
for 5000 pund, og kjöberen havde senere (1728) afstået den for samme
1 May, Constitutional history. Vol. 111. eb. 11. Jeg beder udtrykkelig be
mærket, at jeg i det bele i min skildring af de engelske tilstande ikke har tilladt
mig stærkere udtryk eller udtalt nogen bardere dom end den, som findes i Mays’
nysnævnte værk, Gneists forskjellige arbejder over den engelske forfatning, Lecky’s
A history of England in the eighteenth oentury, Fiscbels Die Verfassung Englands,
Asbton’s Social life in the reign of qveen Anne, Stepben’s Commentaries o. s. v.
664
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
