Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. R. KJELLMAN, NORRA ISHAFVETS ALGFLORA.
sådanne steder, hvor de kunne erholde den störste mængde heraf.
Ved Polarhavets kyster kunne nu mange af flere grunde ikke holde
sig i det litorale bælte, men må söge ned i den sublitorale region,
hvor lysmængden er temmelig liden i Ishavets nordligere del sammen
lignet med dem, de kunne erholde ved Skandinaviens, kyster i det
litorale gebet.
I flere tabeller giver forf. en sammenstilling af algeflorens sam
mensætning i de forskjellige dele af Ishavet, ligesom han også an
giver om arterne ere fundne i den nordlige del af det Atlantiske
Ocean og den nordlige del af det Stille Ocean eller ikke. Heraf frem
går at 63 arter (i 34 slægter og 22 familier) ikke ere kjendte syd for
Ishavet. Af disse tilhore en trediedel udelukkende den ikke isfyldte
del af Ishavet: det norske Polarhav, vestre Murmanske och det
Hvide hav.
Allerede denne stærke endemisme hentyder på, at den rent ark
tiske algeflora, i modsætning til den arktiske fanerogamflora, ikke er
en indvandret flora, men at dens udviklingscentrum må forlægges til
selve det isrige Ishav. Andre omstændigheder fremtvinge samme
antagelse på samme gang, som de angive, at nutidens rent glaciale
algeflora tidligere må have hävt en större udbredelse mod svd end
nu. Forf. tror, at man ikke kan opskatte antallet af de arter blandt
nutidens arktiske algeflora, hvis oprindelse må forlægges til Ishavet,
til mindre end 100 arter d. v. s. omtrent 60 pet af hele floraens
artantal.
Forf. opregner 70 ishavsalger, som findes såvel i den nordlige
del af Atlanten, som i den nordlige del af det Stille Ocean, af disse
ere 41 arter for nærværende sikkert kjendte fra de arktiske dele
af Ishavet, og af disse ere flere af det isrige Ishavs almindeligst
udbredte og mest udmærkede former. Da mange af dem idetmindste
i det Atlantiske Ocean har overveiende nordlig udbredning, kan
man være berettiget til at antage, at de fra dette have gået over i den
nordlige del af det Atlantiske og det Stille hav. Sandsynlig viser pro
centen af ishavsform erue blandt de arter, som angives fælles for
Ishavet og de nævnte sydligere have, endnu betydeligt större, end de
anförte tal angive.
Nu ere imidlertid strømforholdene gunstige for at tilföre Ishavet
alger sydfra, men ikke omvendt. Under glacialtiden omgav et isfyldt
hav det nordlige Europa og strakte sig ned til Frankriges kyst, men
da glacialtiden aftog, indvandrede sydligere former og fortrængte
hovedmassen af de glaciale; nogle af disse sidste formåede dog at
optage striden mod de nykomne og have siden holdt sig i sit oprin
delige hjem. En sådan forandring indtrådte også i den del af Ishavet,
som omgiver Norges kyst. Ved indvandringen af sydligere former
fortraangtes de glaciale eller mistede sin dominerende indflydelse og
687
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
