Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D:R OTTO SPERLINGS SELVBIOGRAFI.
D:r med. Otto Sperlings selvbiografi (1602—73), oversat i uddrag efter original
håndskriftet af S. BIRKET BMITH. Kobenhavn 1885.
Det er ikke lidt, hvad der fra det 17:de århundrede er opbevaret
af avtobiografiske optegnelser, nedskrevne af danske mænd og kvinder.
Der er familienotitser, dagböger og rejsejournaler i mængde; repræ
sentanter for så godt som alle livsstillinger og samfundsklasser, både
konger og adelige, gejstlige og borgerlige, ja endog tjænere, have
givet meddelelser om deres eget liv. Indholdet er rigt på bidrag til
oplysning om enkelte begivenheder, om stedlige forhold, om sæder
og skikke; hist og her bryder også en tanke, en fölelse eller en stem
ning frem, uforvarende og derfor ægte. Men gennemgående for de
allerfleste af disse optegnelser er deres mangel på bearbejdelse og
sammenhæng; de ere nedskrevne tilfældig eller blot til erindring og
som stötte for hukommelsen. Hvad næsten alle forfatterne hvis
man kan kalde dem således ganske have savnet, er literær sans
O 7
eller literær evne over for, hvad de fortalte om dem selv. De have
ikke fölt nogen trang til at nedlægge deres personlighed i, hvad de
skreve, de have ikke havt nogen lyst eller evne til at forme deres
optegnelser til et skrift, til et literaturprodukt. Derfor er det blevet
til dagböger, ofte nedskrevne i datidens skrivekaleudere, almanaker
med tomme pladser eller hvide blade, og ikke til memoirer.
Men, som allerede antydet, hvad her er sagt, gælder heldigvis
ikke for samtlige slige avtobiografiske frembringelser; tværtimod fin
des der værdifulde undtagelser. Det var en sjælden nydelse for alle,
der have historisk interesse, da afdöde d:r Burman Becker for om
trent en snes år siden udgav etatsråd Johan Monrads selvbiografi
C O
(sammen med notaren Rasmus Æreboe’s, der væsenligst tilhorer det
18:de århundrede). Fremstillingen var måske hist og her noget übe
hjælpsom, men det var en sammenhængende livsskildring med be
vægelighed og farve, med interiörer fra hus og hjem, med overras
kende udtryk for natursans, og endog med en hel lille roman om
forfatterens lykkelige kærlighedshistorie. Kort sagt, bogen var en
bog om det daglige liv. Ganske anderledes var det skrift, som nogle
år efter så overraskende kom i alles hænder, og som nu har oplevet
3:die udgave. Leonora Kristinas »Jammersminde» var en bog om en
fremragende personligheds ejendommelige skæbne, dets udgivelse
epokegörende i vor literaturs historie. Dets fortrin ere for alminde
lig bekendte til, at der her skal dvæles ved dem, blot ét må bekla
ges, nemlig at det som selvbiografi er et brudstykke, idet det kun
handler om den stille ensformige tid i fængslet, ikke om det bevæ
gede liv, som dets forfatterinde tidligere havde gennemlevet. Da så
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
