Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for, at Banquo dengang har seet ham for dybt i Kortene, at
han har læst i hans Blik og i hans Sjæl, ja, at han maaskee
endog har hort et eller andet mistænkeligt Ord, der ufrivilligt
er undsluppet Macbeths Læber, og at han saaledes aner Noget
om den Forbrydelse, hvorved denne har banet sig Vei til
sin höie Værdighed. Macbeth kan saaledes ikke have Ro;
Synet af Banquo maa bestandig vække hans Mistanke, og
Kronen maa synes at vakle paa hans Hoved, saalænge denne
Mand lever, og saalænge det endnu er muligt, at hans
Efterslægt kan finde Plads paa Jorden.
Det forholder sig ogsaa virkelig saa, at Banquo aner
Meer, end Macbeth kan være tjent med. „Du har det nu,”
siger Banquo i Begyndelsen af tredie Akt, „Konge, Cawdor,
Glamis, Alt, hvad Tryllesöstrene lovede, og jeg frygter, Du
har spillet det skjændigste Spil derfor.”
Kort efter træder Macbeth ind med sin Hustru.
Macbeths Tunge leger nu den glatteste Leeg for at gjöre Banquo
sikker. Han indbyder ham til et stort Gjestebud, der skal
holdes samme Aften. „Her er vor förste Gjest,” siger han.
„Hvis han manglede, da vilde der være en Klöft i vor store
Fest,” siger Lady Macbeth. Midt under al sin Höflighed
veed dog Macbeth ved henkastede Spørgsmaal at lokke ud
af Banquo, at han rider ud om Eftermiddagen, og at han
ikke vil komme tilbage, för efterat Mörket er frembrudt.
„Bliv ikke borte fra vor Fest,” siger Macbeth, og denne
Indbydelse faaer en ganske egen Betydning ved det, der siden
skeer. Macbeth taler nu om det grusomme Mord, som
Duncans Sönner efter hans Paastand have övet, og tillige om
de underlige Rygter, som de med Hensyn til dette Mord
udbrede, „Fölger Fleance” (Banquos Sön) „med Eder?”
spörger han tilsidst. Dette bekræfter Banquo, og kort efter
tager han Afsked.
Vi behöve vel ikke her at udvikle, at denne Smidighed,
hvormed Macbeth i Forbigaaende med smaa Spörgsmaal,
som han tilsyneladende ligegyldig henkaster, faaer Kundskab
om det, som han allerhelst önsker at vide, at dette, sige vi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
