Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tale i det norske Studentersamfund, af Professor J. S Welhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i nye Spor og benyttet dem som kraftige Midler i sin. i den
nordiske Samklangs Tjeneste.
Hvor mærkelig og belærende og hvor rig nu paa
Forhaabning er dog denne Betragtning af de tre Rigers
gjensidige Forhold gjennem den lange Række af Slægtfölger indtil
vort Nu. Vi see, hvor dybt og udholdende denne Livsaare
i Norden er anlagt, hvor undvigende og stridigt den gaaer
for en blind og overilet Berörelse, og med hvilken
organiserende Omhu den atter kan udstrække sine Grene. Det
gjælder da at vente her, saaledes som den, der fatter og
freder det Voxende, forstaaer at vente, det gjælder at vente
i Deeltagelsens Haab og Lyst, og i Sandhedskærlighed, paa
det at den hele Sandhed kan naaes.
Ja, i denne Forestilling er der et rigt Emne for
Eftertanken, som jeg nu blot kan beröre. Jeg taler om at vente,
idet jeg tænker paa dem, der forlange en uafbrudt kjendelig
Fremgang og afgjörende Gjerninger af Forbundsaanden, og
som falde i Uvished om dens Magt og Gyldighed, hver Gang
den synes at standse eller skifte i sine Retninger. Men have
vi da ei tillige at betænke, hvor godt det er, at dette
stræbende Liv i Norden har givet og giver os fremdeles
Ventetid? For Normænd maa denne Betragtning være meget
fremtrædende. Naar vi forestille os Fremtidsbilledet af et
stærkt og enigt Norden, da mene vi ingen ny, uklar Blanding,
ingen Overvældelse, hvorved noget af Folkene trænges eller
fordunkles; thi just for vort Fremsyn staaer Historiens Aand
vækkende og varslende. Vi forestille os altid, saa godt vi
formaae, Billedet af en fri Samvirken af disse Nærpaarörende;
vi tænke os en Tid, da Enhver af dem har faaet Magt og
Klarhed til at kjende og fremstille, hvad der især lever og
rörer sig i Folkets Indre, hvad det i Sandhed er og eier;
da troe vi, at Fællesmærkerne skal træde ud i Enhed, at
Samklangen skal blive reen og fri. Og med denne
Bevidsthed staae vi arbeidende paa vor egen Fostergrund. Ja,
hvad have vi ei her endnu at ophente af Dybene, at samle
og fremelske i Dagen? Hvilken Kamp have vi ei at bestaae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
