Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brev til en svensk Rector, af Prof. M. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sprog, at den Ene forstaaer den Andens, uden dog at
kunne tale det, da kunne de vel ogsaa meddele sig
indbyrdes, idet Enhver benytter sit Modersmaal. Men for dem
selv vil denne Underholdning have noget Ubeqvemt, der
let foraarsager, at man holder sine bedste Tanker tilbage,
og ikke blot for dem selv, men for Trediemand noget
Stödende, der endog bliver af comisk Virkning, og derved
betager Samtalen det Præg af Skjönhed, som den aldrig
aldeles kan undvære. Heraf fölger, at denne
Meddelelsesmaade udelukker den rette ideelle Meddelelse, og blot kan
anvendes utvunget i det reent Underordnede. Man kan
paa denne Maade uden Vanskelighed tale med sin Tjener
og sin Kudsk, man kan spörge om Veien, man kan
kjöbslaae, man kan sige: Giv mig Spise, giv mig Drikke. Men
Udvexling af Ideer kan ikke finde Sted uden med stor
Indskrænkning, og hvorfor? fordi Ideen forsvinder, naar
den sættes udenfor Skjönhedens Element, men her er al
Skjönhed ophævet. Hvor derimod Danske og Svenske
gjensidigt meddele sig, Hver i sit Tungemaal. kan det idethöieste
være i det förste Öieblik, at den uvante Meddelelsesmaade
gjör Samtalen ufri; saasnart denne nok saa lidt er kommen
igang, mærker man ikke mere til nogen Tvang, og selv
om man af og til maa spörge om Betydningen af et og
andet Ord, glemmer man dog ganske, at der her findes
en Skillevæg, og man har Fölelsen af, at der kun tales eet
Sprog.”
Samtalen gaaer let nok, naar den först „er kommen
igang,” men ved det blot litterære Samqvem bliver man
ikke saaledes reven med som ved en Samtale. Lad det i
sig selv være lettere at forstaae Sproget ved at læse det end
ved at höre det tale af Indfödte, - en Forudsætning er det
da i alt Fald, at man kan læse efter den fremmede
Retskrivning. Og saalænge enhver nok saa almindelig Afvigelse fra
Modersmaalet er en Vanskelighed, som det bliver Læserens
Sag at klare, enten ved at gjætte sig frem eller ved at slaae
op i et Lexieon, kan man ikke fortænke ham i, om han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
