Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brev til en svensk Rector, af Prof. M. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saalænge den er i sund og vaagen Tilstand, har den jevnlig
Noget at omdanne, at afskaffe, at optage af Nyt; sin
Hjemmel herfor maa den vistnok söge i, hvad der har gjort sig
gjældende hos den ældre Slægt, men det er nok, om det
hos denne er tilstede ikke som en Erhvervelse, men som et
Savn; ja de fleste og vigtigste Forbedringer i Skolevæsenet
skyldes netop Fölelsen af et Savn, som den Slægt, der selv
ikke har faaet det afhjulpet, önsker af afhjælpe for den
næste Slægt, Saaledes ogsaa med den lille Forbedring,
hvorom her er Tale. Vore allerfleste Samtidige læse ikke
Dansk og Svensk paa eengang, men kun eet af Sprogene.
Det er godt at kunne læse dem begge. Spörgsmaalet bliver
kun, om Skolen har Plads til det nye Sprog, og Svaret bliver,
at det tager ikke megen Plads.
Saavidt jeg skjönner, vilde det være uheldigt, om svenske
Skoler stillede Dansk og danske eller norske Skoler Svensk
som et særskilt Fag, — en meget fordringsfuld Stilling for
Begyndelsesgrundene af et Sprog, man tildeels kan i
Forveien ved at kunne sit Modersmaal. Baade fra den
sproglige og litterære Side betragtet har det sin naturlige Plads
som et Led af Underviisningen i Modersmaalet; thi her bliver
det selv stöttet og baaret, og ved at fremkalde oplysende
Sammenligninger kaster det atter Lyset tilbage paa
Kjendsgjerninger i vort eget Sprog, som ellers ligge for os i en
dunkel Umiddelbarhed. Övelserne maae gaae ud paa, deels
ved Oplæsning at lære Skrivemaaden og Udtalen at kjende,
deels ved Oversættelse og anden Tydning at gjöre sig
fortrolig med de jevnlig tilbagevendende Gloser, de
almindeligste Böiningsformer, de staaende Egenheder ved
Tillempelsen af det fælleds Ordforraad, saa at man let
gjenkjender sine hjemlige Ord under den fremmede Paaklædning.
Saadanne Övelser ville have bedst Fremgang i en af de
höiere Classer, naar Sprogsandsen allerede er vakt ved
Underviisning i fremmede Sprog, og naar ogsaa den litterære
Sands er vaagnet; thi den, der föler sig tiltrukken af
Indhold og Fremstilling, kommer ikke blot lettere gjennem de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
