Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den forandrede Vandhöide ved de danske Kyster af Etatsraad G. Forchhammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Billede af de overordentlig store Forandringer, som
ere foregaaede i Löbet af den nuværende Jordperiode.
Ved den nuværende östlige Indseiiing til Hals havde
man da til begge Sider et meget udstrakt, men lavt Hav,
som paa Sydsiden nu indtages af den Gudumlundske eller
saakaldte lille Vildmose. Aartusinder ere hengaaede
siden Havet dækkede denne Strækning; og for at
frembringe den nuværende Forandring maatte Havet först
opkaste en Revle for at udelukke Vildmosebassinet fra
den umiddelbare Forbindelse med Söen. Regnen og
tilströmmende Bække og Aaer udvaskede lidt efter lidt
Sövandet, og Saltvandslagunen blev först til en
Brakvandslagun, derpaa til en Ferskvandssö, i hvilken den ene
Slægt af Sumpplanter efter den anden hendöde og under
vort Clima’s og Fugtighedens Indflydelse blev forvandlet til
Törv, som nu danner en af de störste Törvemoser her
i Landet af omtrent 1 Qvadratmiils Störrelse. Kom man
længere ind, hævede Öer sig paa begge Sider af den
dybere Deel af Sundet. Paa Sydsiden er det Kridtöer,
paa Nordsiden öer af Rullesteensleer, de kaldes endnu
Holme og synes at antyde, at den gothiske Stamme
allerede havde taget Landet i Besiddelse, da disse höiere
Partier endnu vare omflydte af Vand. Saa komme vi til
den store, eller vensysselske Vildmose, hvis Dannelses
Historie er den samme, som den mindres, men saa
langsomt foregaaer Udvaskningen af Saltet i Sand- og
Leerlagene, at Kilderne i Nærheden af denne Vildmose endnu
for en Deel ere saltholdige. Vel kunde man antage, at
dette Salt hidrörte fra Steensalt eller Saltleerlag,
henhörende til ældre Jordperioder, men deels findes der i
Omegnen af Liimfjorden ikke en eneste af de Steenarter,
der pleie at ledsage Saltdannelser, deels er Saltvandet
altid mindre saltholdigt end Havet omkring de jydske
Kyster, deels nærmer dette Kildernes Saltvand med
Hensyn til Bestanddelenes indbyrdes Forhold sig saa meget
til Havvandet, at de hoist ubetydelige Afvigelser ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
