Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Shakspeares Skærsommernatsdröm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lidenskab, ædlere Naturer kunne bortödsle deres Hjerters
Varme og deres Sjæles Fylde paa dem, der ere
uværdige dertil, og der aldeles ikke staae paa det Trin af
Udvikling, at de kunne skjönne derpaa; ja slige
Forstyrrelser, slige Omslag og en saadan Blindhed ere jo i
Kjærlighedens Rige aldeles ikke usædvanlige, og for at
fremkalde dem, behöves der egentlig ingen anden
Tryllekraft, end den, der ligger i denne Lidenskab selv.
Men at nu Digteren, uagtet alt dette udspringer af
Menneskets Indre og af Lidenskabernes Natur, dog
fremstiller Kjærligheden som Virkning af en Trylleblomst,
dertil har han vel sin gode Grund; thi, som sagt,
Poesien, og især Eventyret, fordrer netop, at den indre
Verden skal blive anskuelig i et udvortes Billede.
Saaledes fremstilles jo i mange gamle Eventyr
Fristelserne som bedaarende Qvinder; den höiere Besindighed,
der redder Odysseus fra Circes Tryllekunst, nedlægges
af Digteren i den Plante Moly, der gives Odysseus af
Hermes, Besindighedens Gud; Afrodites Yndigheder,
der egentlig tilhöre hendes eget Væsen, forestilles
indvirkede i et Bælte, som hun kan tage af og paa,
eftersom hun onsker det; paa lignende Maade saae vi
ovenfor, Bottoms indre Natur, komme frem i det Æselshoved,
Puk begaver ham med.
Saaledes lærer da dette Drama os at forstaae
Eventyrets Poesi i dens inderste Væsen; thi uagtet Handlinger
og Begivenheder ere opdigtede, saa maa dog, hvis
Opdigtelsen skal have virkelig poetisk Værd, den Grund,
hvorpaa det Hele staaer, være Sandhed, og man kan
sammenligne et saadant Digt med et mægtigt
opadstræbende Træ; jo höiere og friere Toppen skal hæve sig i
Luften, desto dybere maa ogsaa Roden være befæstet
i Jorden; saaledes skal selv den Opdigtelse, der
synes allerfriest og dristigst, være Udtrykket for det, der
er nedlagt inderst i Menneskets Sjæl. Naar vi have
forstaaet dette, da begribe vi, at den egentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
