- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Tredje Årgångens andra Häfte. 1857 /
81

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dig Forbrænding af dicotyledone Træer. Det er velbekjendt, at
Trækul med vedligeholdt Træstruktur og uden flygtige
Bestanddele kun kan dannes ved en Ophedning, hvor den
at-mosphæriske Luft enten fuldstændigen eller i det mindste
tildeels er udelukket. Alle övrige, chemiske Indvirkninger,
hvorved Plantestofferne forvandles til nye, mörkfarvede
Forbindelser, forstyrre den organiske Struktur og danne ikke
den Substants, som vi; betegne med Navnet Trækul. Det er
klart, at Trækulstykkerne i Ahlformationen ere udskylte af
andre Dannelser og Spörgsmaalet bliver altsaa, hvilke ældre
Formationer, der forekomme hos os, indeholde Trækul.
Kridtet, Bruunkulformationen, Rullesteensleer og det almindelige
Rullesteenssand ere frie for denne Indblanding, men i vore
Törvemoser er det en overordentlig hyppig Indblanding, som
især i de rene Skovmoser næsten aldrig mangler. Vi blive
saaledes næsten nödsagede til at antage, at Trækullene hid—
röre fra forstyrrede Törvemoser, og da vilde Ahllagets
hu-möse Stoffer have den samme Oprindelse. Jeg antager
altsaa, at Ahllaget skylder sin Oprindelse til en höi
Vandbedækning, hvorved en Mængde tidligere dannede Törvemoser
bleve forstyrrede, den udslemmede Törvemasse traadte i
Forbindelse med Underlagets Jern og dannede Ahlsandstenens
Bindemiddel*), medens Trækulbrudstykkerne tilligemed de
reenskyllede Sandkorn bleve afsatte som det hvide Ahlsand.
For at frembringe denne Virkning ud fordredes der en
længere Tids vedvarende Vandbedækning. Halvöens vestlige Deel
viser mange Tegn paa en tidligere hqiere Stand af Havet og
den ældgamle, indre Klitkjæde, som jeg allerede tidligere har
omtalt, hörer til en af disse tidligere Tilstande, men den er

*) Anm. At det humusagtige Stof, som danner Sandkornenes
Bindemiddel i Ahlen, er i Forbindelse med Jern, kan man see deraf, at
denne Sandsteen henfalder til Sand saavel ved at henstaae med en
fortyndet Oplosning af Kali eller Natron, som ved fortyndet Saltsyre. I
det sidste Tilfælde indeholder Oplösningen meget Jern. Jeg anseer
det for meget sandsynligt, at en vis Mængde Jernilte er nödvendig for
at binde de humöse Stoffer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:26:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/3-2/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free