Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Akademiske Meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det ferste „springende Pand0 til sit selvstændige Lir. Thi hvad
vil ogsaa Frihed og Selvstændighed sige, naar den ikke først og
sidst er en Tankens Befrielse? Og hvorledes bliver Tanken isancU
hed fri uden ved Sandheds Erkjendelse? Uden en saadan indre,
paa sig selv beroende Fylde, er selv den udvortes bedst garanterede
politiske Frihed kun et tomt Rum, en oingjerdet øde Mark, hvor
der tilsidst kun vil groe Torne og Tidsler ’— og det desto mere,
jo federe Jorden er. Man taler om Samfundets Lykke. Men hver*
ken den travle Bestræbelse efter at forøge de jordiske Skatte, eller
den tankeløse Nydelse af det saaledes Erhvervede kan gjøre —
være sig et Samfund eller et enkelt Menneske — lykkeligt. Dette
formaaer alene hiin høiere, virkelige Frihed, et høiere Livs-Indhold,
en Hendragelse til og Sysselsættelse med de evige Sandheder. Fra
den egentlige Videnskab udgaaer som fra et lysende Midtpunct
denne høiere Beaandclse, dette Drag mod Ideen, der giver hele
Folket sin Frihed og Adel. Uden denne vil en Nation, med al
sin travle Virksomhed for at dyrke Jorden eller bygge Paliadsér
— selv om den boer i et Gosen, dog kun blive en Træl blandt
sine Brødre.
Videnskaben og Universitetet har ■ vistnok saaledes væsentlig
sit Maal i sig selv, der ikke maa gjøre« til en Bold for Nationens
Lunet eller øvrige Interesser, men netop selv være Nationen
belligt og dyrebart. Det er saa langt fra, at det saakaldte praktiske
Liv skal udelukkende give Universitetet dets Opgave,’at dette
meget mere skal bidrage til at give hiint en høiere Retning, et
dybere Indhold, vistnok ikke saameget ved directe Fordringer, som
ved at give Exemplet paa og vække Sandsen for den frie,
uinteresserede Forskning, ved at udvikle og fremstille Idealet saa reent
og frit og klart som muligt. Universitetet er da først for Folket,
hvad det skal være, naar det istedetfor at gaae umiddelbart i dettes
Ledebaand, meget mere bidrager til at hæve det over sin
Umiddelbarhed, hæve det til fri Aandighed. Da er det først ret „Liv af
Folkets Liv,“ nemlig af dets Aandsliv og til dets Aandsliv.
Men heri ligger ogsaa, at Universitetet ligesaalidt som
Videnskaben kan holdes tilbage paa et snevert saakaldet nationalt
Stand-punct, men netop maa aabne sig til sand Universalitet Der ere
de, der af Iver for den nationale Eiendommelighed drømme om
et-slags Isolering af Folkedannelsen, selv den høiere, en lndestængelse
med de Elementer, som vi udelukkende kunne hente af vor egen
Historie, vore egne naturlige Forholde. Men dette er ikke alene1
en Miskj endelse af Videnskaben, der stedse er af almindelig Natur,
tuen ogsaa af Nationaliteten, af Folkets virkelige Aand og Trang.
Den sande Nation er ikke bestemt til blot at blive i sig selv, blot
saa at sige spinde sig ind i sig selv, i sin egen Indskrænkning, men
meget mere til at hæve sig over sig selv, udvide sig over sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
