Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 297 —
fagreste Ungdom, begavet med en høi Grad af Elskværdighed
og et venligt Væsen, der maatte indtage Alle, som nærmede
sig ham. Han var en Ynder af Videnskaberne og deres
heldige Dyrker; han var i Stand til at sætte sig ind i Landets
forskjellige Forhold, saavel i dets oeconomiske som i dets
Naturforhold1), og til derom med Sagkundskab at underholde sig
med Landets oplyste Mænd. Han besad en høi Grad af
Veltalenhed, og hans Tale indtog ikke alene Tilhørerne ved en
heldig Ordform, og ved Talens til Maalet førende Indhold, men
og ved den Anstand og Tække, hvormed Foredraget skede. Han
kom til Norge med det oprigtige Ønske at vinde Nationens
Hjerter, og paa denne Grundvold, den tryggeste Støtte for
Fyrstemagten, at styrke den ældgamle Forbindelse imellem
Rigerne. Christian Frederik var saaledes visseligen bleven en
Fredens Konge, som havde kunnet gjøre Norge, efter de
Forhold som da fandt Sted og den Tænkemaade, som Nationen
da nærede imod Landets Konge, til et af de lykkeligste Lande.
Men for Norge kunde han i sin Fremtrædelse ikke være, hvad
Prinds Christian August havde været. Savnet af denne
hengangne Fyrste kunde han ikke erstatte, og den Grad af
Kjærlighed og Høiagtelse, som Nationen havde baaret for hün
hedenfarne Fyrste, kunde Prinds Christian Frederik ikke
letteligen naae. Christian Augusts simple Væsen og tarvelige
Levemaade i borgerlig Stiil, som lod glemme Afstanden imellem
Fyrsten og Borgeren, hans besynderligen ukonstlede Hjertelighed i
Omgangstone, hans Fødsel, selv ikke saa ophøiet over den
simple Borgerstand, der i Norge er den overvægtige, banede
1) Mineralogi og Geognosi var hans Yndlingsstudium, som han
fortsatte indtil et høiere Kald faldt i hans Lod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
