Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 398 —
Plan 1), ligesom Bekjendtskab dermed visseligen ikke vilde have
banet Prindsen Vei til Folkets Hjerter. Mangehaande
forberedende Omstændigheder havde henvendt Nordmandens Sind
paa en friere Forfatning, en større Deeltagelse i at ordne Norges
indvortes Anliggender, og i at raade Bod paa flere Mangler
i den indvortes Statsorganisation, som under en almindelig
Omstøbning af kosmopolitiske Forhold og af den norske Handels-
og Virksomhedsstilling viiste sig i en skarpere Form end
nogensinde. Vi have ovenfor gjort opmærksom paa, hvorlunde disse
friere Begreber om Folkets Rettigheder under Syvaarskrigen
alt meer og meer udbredte sig; de styrkedes end mere ved det
store Møde, som fandt Sted i Christiania før Skilsmissen, og
de understøttedes ved Udbredelsen af de liberale Ideer om
Nationernes Ret til gjennem sine Repræsentanter at deeltage i
Statsstyrelsen, som de ved blodige Anstrengelser mangesteds
havde tilegnet sig. Det vilde saaledes have været ugjørligt at
erholde Nordmændenes frivillige Samtykke til at vende tilbage
til den forrige despotiske Forfatning, efterat Norge ved
Kielertractaten var bleven emanciperet. Til at bevirke dette, vilde
blodige Tvangsmidler været fornødne, til hvis Anvendelse
hverken Evne eller Villie var forhaanden. Gaves der Raadgivere,
som styrkede Prindsen i en Beslutning, der saa meget stred mod
Folkets Tænkemaade og Tingenes Stilling, saa var deres
Stemme afmægtig, og den kunde vel forlede Prindsen til falske Skridt,
men det uheldige Udfald maatte være klart for Enhver.
Sverdrups Samtale med Prindsen kunde saaledes vistnok for Prindsen
1) Paa sin Reise til Christiania fra sit Hjem fra den 12te til 16de
Febr. hørte Forfatteren paa den hele Linie tale om Politik i alle
Kroge, men intetsteds om nogen Frygt for slig Anmasselse, langt
mindre sporede han nogen Gjæring i den Anledning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>