Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 399 —
selv være af Betydenhed og Vægt; thi den hindrede ham maaskee
tildeels i at tage Beslutninger, som paa engang vilde have lemlæstet
hans Virksomhed i Norge; men nogen lolitisk Fare for Nationen
med Hensyn til Regjeringsformen var ingenlunde forhaanden.
Den største Deel af Nationen kjendte ikke Faren, og den lille
Kreds, som understøttede den despotiske Idee, bestod af faa
Personer, der deels liden Indflydelse havde, deels betragtedes
som Fremmede i Landet 1). Derhos kan det vistnok ikke nægtes,
at en bestemt Beslutning fra Prindsens Side, at forsøge paa
som Enevoldsregent efter Kongeloven at bestige Norges Trone,
vilde have kunnet afstedkomme Uroligheder og Misnøie i
Nationen, og forstyrret den Begivenhedernes Sammenføining, der
omsider ledte til det for Norge lykkeligste Resultat, og fra denne
Side betragtet ledede Sverdrups Alvorsord tilligemed andre
Indvirkninger ikke alene Prindsen paa ret Vei, men virkede
ogsaa til Gavn for Norges Fremtid.
Ved Mødet paa Eidsvold den 16de Februar vare
Følgende tilstede 2):
Af Staben Oberst og Chef for Generalstaben, J. Sejersted,
Oberstlieutenant Rode, Generalqvarteermester Haffner,
Contre-AdmiralLütken3), Biskop Bech, Justitiarius i Stiftsretten, Etatsraad
1) Hverken Haffner eller C. Ankers Stemme kunde i denne Henseende
siges at have nogen Vægt i Nationen, og om Thygeson paa den
Tid stod i stor og fortjent Anseelse i Norge, saa var han dansk
Mand, og hans Interesse som stor Eiendomsmand i Danmark
var fremmed for Norges Sag i dets nye Stilling.
2) I Følge Statssecretair Platous Optegnelse faa Dage efterat
Mødet holdtes, men Optegnelsen synes at indeholde alle indbudne
Medlemmer, medens Enkelte frivilligen eller ufrivilligen udebleve.
3) Lütken indfandt sig ikke, efter Foregivende fordi han havde væltet
paa Veien, men rimeligviis fordi han som Kongen af
Danmarks tro Undersaat ei vilde indsinde sig ved et Møde af den Art.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
