Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— 433 —
lagde Vægt paa at Tiden nu var kommen til at forene de
skandinaviske Riger under en constitutionel, paa begge Rigers
indvortes Forhold grundet Forfatning. Han meente, at Regenten
var forpligtet til at høre, hvilke Forslag Kongen af Sverige
havde at gjøre, førend han afviiste al Underhandling, og at han
uforbeholdent burde forelægge Folkets Repræsentanter alle
Omstændigheder i en aaben og upartisk Fremstilling. Striden
endtes uden Resultat. Utilfredse, for ei at sige forbittrede,
skiltes begge fra hinanden, og paa Grevens Ansigt sporedes, da han
med stærke Skridt traadte ud i Forsamlingen, den høieste Grad
af en oprørt Sindsforfatning, hvis Heftighed dog beroligedes
ved Samtale om ligegyldige Gjenstande med flere af Grevens
Venner og Bekjendte i Forsamlingen. I en roligere og
fortrolig Samtale paa Bogstad samnme Aften gjorde Forfatteren
Greven bekjendt med Tingenes sande Stilling, og søgte at
afholde ham fra den raske Indgriben i Tingene, hvortil han følte
et indvortes Kald, og som laa i hans Charakteer. Greven
var bant til af sine Landsmænd at modtage Beviser paa
Høiagtelse, og at tage virksom Deel i Landets vigtige Anliggender;
han havde djærvt Mod til at sige reent ud sin Mening,
ubekymret om i hvis Øren den faldt, og den Tanke var ham
utaalelig, at han nu skulde behandles som en Fædrelandets
Forræder, og nødes til at lægge Skjul paa en Oberbevisning, der
hvilede paa Sandheder, som han meente laa klart for hver
Mands Øine. Da han imidlertid, fornemmeligen gjennem sin
Svigerfader, Kammerherre Anker, blev nøiere bekjendt med de
sande Forhold i Fædrelandet paa den Tid, overbeviistes han
om, at det vilde være et unyttigt Arbeide at ville bringe
Prindsen og hans Tilhængere til at forandre den tagne Beslutning,
eller svække deres Haab om en fremmed, især engelsk, Under-
- II Deel. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
