Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Angrebets Virkning paa Norge. Frygt for engelsk Overfald. 37
Norge til Danmark, ligesom og Danmarks Regjering derpaa blev gjort opmcrrksom^).
Men Rygtet cendsedes ikke, og det paastodes, at Regjeringen var vel underrettet om
denne Flaades Bestemmelse. Den danfie Kronprinds, trofast i sin Politik, sikker
ved fin crrlige, tillidsfulde og venstabelige Fcerd mod England, forskjod enhver
Tanke om Englands Fiendskab, og Sagnet naaede vel ikke i nogen paalidelig Form
Kronprindsens Hof, hvor der legedes med en selvgjort Krig ved Dortcrrfkelen af en
blodig og odelceggende Feide. Da Gfterretningen om Krigens Udbrud og Hovedstadens
Fare overbragtes til Norge, udbredtes Skrcrk og deeltagende Kummer over det ganske
Land, og med Sandhed kan det siges, at Tanken svcrvede meer over lidende Stats
frcrnder end over egen foreftaaende Nod, der visseligen snart teede fig i en rcedsom
Skikkelse. England, som havde besluttet Krigen mod Danmark lcrnge for den ved
Feidebrev erklceredes, anticiperede de fiendtlige Foranstaltninger, som scrdvanligen ledsage
Krigens Udbrud. Der blev lagt Embargo paa alle danske og norske Skibe paa
samme Tid som Flaaden afgik til Bstersoen, og mangfoldige vare i Sandhed de fra
uskyldige Mcrnd rovede Skibe og Varer, som paa denne Maade faldt i den übekjendte
Fiendes Hcender. Krigen udbrod i Seiladsens bedste Aarstid, da norske Skibe fyldte
de engelske Havne, medens engelske Vimpler sjeldent saaes vaje i norske Havne; thi
Trelasthandelen med England dreves fast udelukkende med norske Skibe. Hvo blandt
dem, der ovlevede hiin Tid, erindrer ikke med hvilken Glede ethvert hjemkommet Skib
modtoges af Reder og Mandfkabets Frcender! Det betragtedes som en Skjebnens
Gave under den almindelige Opbringelse. Der fattedes heller ikke paa overdrevne
Rygter om Englcendernes Angreb paa vore Kyster og i vore Havne"). Man tiltroede
den Fiende Alt, som voldeligen i den dybeste Fred angreb Rigernes Hovedstad.
Mange af de forskrekkede Indbyggere af Kyststederne og Beboerne af Norges Hav
strand styttede deres mindste Effectcr, indtil nedrevne Ovne, ind i det dybe Land;
men de bragte dem snart tilbage, da den forste Skrcek var overvunden. Uvished
om danske Brodres Skjebne i Hovedstaden forogede meget disse Wngstelfer. Efterat
den engelske Landgang paa Sjcellands Kyst var udfsrt, afbrodes Postgangen imellem
Danmark og Norge, og lose og übestemte Rygter fioi om i Landet, der snart nedstoge
snart oploftede det crngstede .Gemyt. Snart havde en Afdeling af den danske Armee
staaet sig igjennem den engelske Lime og undsat den ulykkelige Hovedstad, snart havde
et seierrigt Udfald fra den beleirede Stad jaget Fienden fra dens Omraade, snart
stod Hovedstaden i Lue, og Deeltagelsen bevcegedes hid og did af disse forskjellige
Rygter. Reisende, som ukjendte for hverandre modtes paa Landeveien, standstde og
meddeelte hverandre den Nyhed eller det Rygte, de vidste og havde hort, og forst
efter Meddelelsen stuttedes det nye Bekjendtflab^. Felles Deeltagelse flabte Fortro
lighed som paa en farlig Reise. Omsider aabnedes Postens Gang, og de fsrste
Efterretninger fra Broderlandet bare Sorgens og Ulykkens Farve. Hovedstaden var
’) I Bilag No. 8 er anfsrt Beviis for at den engelske Consul Wolf i Londen underret»
tede baade den danske Legationssecietair i London, Rist, og Oekonomi- og Commerce-
Collegium om disse Rygter, men han b)cv ikke troet. At Danmark fra en anden
Kant blev advaret om Faren, bekrcrfte hme ovenfor citerede Notitser af Hofmann.
Han fortceller deri, at da han efter Kjsbenhavns Overgivelse besogte den franske Lega-
tionssecretair Desaug^re den yngre, fandt han ham i slet Lune, fordi den danske
Regjering ikke havde villet faste Lid til den Forsikkring, som den franske Legation i
Kjsbenhavn havde, efter Napoleons Befaling, givet den danske Regjering, at den
engelske Expedition var bestemt til Kjsbenhavn. Os har man ei villet tro, sagde
han, derimod en anden Nations Minister, som ei vil Danmarks Vel." Strax efter
traf Hofmann ved Overfarten over Store Belt Greve Bernstorff, som yttrede: "ja.
mein Lieber, wir haben es von der Seite nicht erwartet."
’) Forfatteren befandt fig ved Krigens Udbrud i en afsides Fjeldegn i Thelemarken, og
de besynderligste Nygter om engelsk Voldsomhed båres ham der for Dre og frem»
skyndede hans Hjemreise.
’) Paa en Reise til Christiania i de Dage gjorde Forfatterm paa den Maade en Rakke
af nye Bekjendtskaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
