Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmark afslaacr Englands Forslag. Bctraglninger. 103
praktisk Anvendelse end i Danmark, fordi Systemets Negler lettere kunne overforcs
paa vore indvortes Indrctiunger og Virksomhed, under en storrc Lighed i borgerlig
Stilling, en jcrvnere Fordeling as Capital-Formue , og en storre Frihed i den indu
strielle Virksomt)eds Bcvcrgclse. Havde derfor endog Danmark paa den Tid — hvorom
ei kan tviftes — de meest ovlyste Stats-Oekonomer, saa ftemtraudte ogsaa estcrhaanden
i Norge heldige Dyrkere af denne Videnstab, og Anvendelsen af dens Principer blev
upaatvivleligen lettere i Norge end der. En ncrrmere Udvikling heraf tilhorer senere
Undcrsogelser.
Tredie Capitel.
Englands Fredsforslag.
Englands fiendtlige Skridt strax ester Kjobenhavns Bombardement vare endnu ikke
alvorlige. Da Capitulationens Betingelser paa begge Sider vare opfyldte, Danmark
havde overleveret sin Flaade i Englands Hcender, den engelske Armee igjen havde
overgivet Sjcelland, og den engelske Flaade havde forladt Sjcellands Kyster, forsogte
den britiske Udcnrigs-Minister Canning endnu gjennem den danske Charge d’Affaires
i England, Rift, at bevirke en fredelig Overeenskomst. En dobbelt Afgjorelse forcsloges
Danmark: enten at dette skulde vende tilbage til sin forrige Neutralitets-Tilstand imod
at afstaac Ven Helgeland, eller at indgaae en noie Alliance med England, mod at
faae Erstatning for Flaaden, Garanti for alle sine Stater, og anseelig Forsgelse af
de danske Eiendomme i Veftindien. I det Canning forelagde Rist dette Forslag,
tilfoiede han Trudsler om de Felger, som et Afslag vilde medfore, saasom Confiska
tionen af alle danske og norste Skibe, som vare lagte under Embargo, Tabet af de
danske Colonier, Odelceggelse af Danmarks og Norges Handel, og, som det frygte
ligste Punct, Kjobenhavns Besettelse af svenske Tropper. Her omtales ogsaa for
forfte Gang den Nodvendighed, England kunde komme i, at gjsre Sverige skadeslos
med Besiddelsen af Norges. Men Danmarks Kronprinds afstog standhaftigen alle
Forsiag, og svarede, at han solte sig ligesaa oprort ved Englands Tilbud som ved
dets Trudfler, og tilfoiede, at ester hvad der var steet, kunde der ingen Tale mere
vare om nogen«Separat-Forbindclse mellem England og Danmark. Det forste Tilbud
om Neutralitet, under lidet trykkende Betingelser, havde fortjent at tages under
Overveielse, og Afslaget maa vel tilskrives meer en afmcrgtig Harme over en vistnok
uretfcerdig Behandling, end en politist Klogflab. Antagelsen deraf vilde rimeligviis
have bragt Fredens, en livlig Virksomheds og Handels lykkelige Dage tilbage til
vort Norden, og forhindret de tvende forenede Rigers strax vaafulgte Skilsmisse.
Napoleon vilde neppe have modsat sig denne Fredsslutning ved aabenbar fiendtlige
Skridt; thi i Folelsen af Danmarks Tvaghed tillod han senere hen, da hans Lykkes
Sol allerede begyndte at dale, sin Allierede at sorge paa bedfte Maade for fin egen
Frelse og bane sig Vei til Fred med sine Naboer. Ved Tabet af sin Flaade havde
Danmark overhovedet tabt den politiske Vigtighed i de stridende Magters Sine, som
havde nedscrnket del i den ulykkelige Krigs-Tilftand. Rimeligviis stolede Danmarks
Kronprinds paa Napoleons Magt, som nu havdc naaet sin hoieste Spidse, og van
Ruslands Hjalp, som havde lovet Danmark ei at slutte Fred med England, forcnd
dette havde givet Danmark Erstatning for Tabet af sin Flaade. Vist nok gav Rus
’) Sec Bilag No. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
