Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Andet TidZrum I. Sjette Capitel.
Commission. Ligesom en Reise af den Art var ester Grevens Sind, saa maatte
han under sine davcrrende Forhold vere scrrdeles stikket til at fuldftre den dermed
forbundne Hensigt. Det Eimple og Lette var ikke Grevens Sag ; kun det Overordentlige,
det Vanskelige og Farlige indeholdt noget tillokkende for ham. Selv den fast even
tyrlige Maade, hvorpaa Reisen maatte foretages, gjorde ham samme meer interessant ;
thi han kunde ikke lcrgge sin Reise-Linie igjennem Sverige og Danmark, da Sjcelland
endnu befandt sig i en Slags blokeret Tilstand, og Freden med Sverige ei var at
stole paa; men han besluttede i Lodsbaad, under den morke Nat, at sette over til
den jydste Kyst, over et med fiendtlige Skibe opfyldt Hav. Men Faren og Stra
badsen selv var en ny Opmuntring for Greven, endskjont han maatte betale deslige,
ofte uhensigtsmessige og unyttige Legems-Anstrengelser, og Lyst til ligesom at omsette
Dagen med Natten, med en svcrkket Helbred og med legemlige Lidelser, som vaagnede
allerede i en yngre Alder, fulgte ham igjennem hele Livet, og alt for tidligen lagde
ham i Graven^).
W edel maatte ogsaa verre scerdeles stikket til at udfore dette Wrende. Han
stod paa den Tid i den noieste Forbindelse med Danmarks vigtigste Statsmcend, han
var yndet og agtet af den danste Kronvrinds selv, og hans Ord og Mening havde
saaledes stor Vegt i det danste Regjeringsraad. Hans Anskuelse om Fedrelandets
Stilling havde dengang en langt anden Retning end den siden fik. Han deelte en
almindelig Harme over Knglendernes Rovtog, og Tanken om en Forbindelse mellem
Sverige og Norge, som Grundstenen til Skandinaviens politiske Lyksalighed, var
endnu ikke opstaaet hos ham. Saaledes gik hans hele Attraa oprigtigen ud paa at
gavne Staten i den politiske Stilling, hvori den dengang befandt sig. I Gvrigt
gik denne Plan til Norges Providering igjennem Grev Wedels Hcender i det Store,
og interesserede ham saaledes i en desto hoiere Grad. Thi omendstjont han i de
ham betroede offentlige Sagers Behandling, saavelsom i hans private Kaldssysler,
ofte steeg ned til en smaalig Detail, interesserede ham dog kun Resultater, som gik
i det Store. Ved saadanne Leiligheder lagde han ofte, saavel i offentlige som private
Anliggender, en stor Maalestok paa Krcrfternes Anvendelse, og ilede uforferdet til
Maalet, uden at prove cengsteligen de Midler, som stode ham tilrede, eller den Tilstand,
hvori Statens eller hans egen Kasse befandt sig. Det traf vel ikke sjeldent, at
Grev Wedel, under at lcegge Planer til Etatens Tarv, glemte at ban var Medlem
af en lille Stat med smaa Midler, og lagde saaledes Planer for Norge i de store
Staters Spor, i en storre Etiil end som passede sig for Fedrelandet. Ved denne
Leilighed var det imidlertid hensigtsmessigt at anlegge Planen i det Store, og at
anstrenge Statens yderste Krefter; thi det gjaldt Intet mindre end at forebygge
Mangel og Hungersnod i Fedrelandet. Han foretog flere Reiser til Danmark, for
at stemme dette store Oiemed, og omendstjondt han paa disse udrettede scerdeles
meget til Norges Providering, saa tilfredsstillede dog hans Foranstaltninger ikke altid
Regjerings-Commissionen, fordi hine stundom vare for raske, for kolossale med Hensyn
til Statens Midler, og krydsede Commissionens Omsorg for andre vigtige Dele af
Stats-Interessen. Deraf opstod stundom en alvorlig Brevvexling imellem Regjerings-
Commissionen og Greven, der findes indfort i Commissionens Correspondents-Protokol,
i hvilken denne klager over Grevens bittre Udladelser. Hvor tilfreds imidlertid
Regjerings-Commisfionen var med Grevens Virksomhet» og Resultatet af hans Arbeide
ved denne Leilighed, viser et Brev af 4de December til Greven af foigende Indhold :
>) En saadan Neise, som hau i en senere Periode foretog, bidrog til at nedbryde en ikke
stoerk Helbred. Han var 1827 udncevnt til Storthingsmand, og foretog samme Vinter
en Neise til England i egne Anliggender. Neisen gjorde han saa seent, at han maatte
paa en Hummer-Byse scette over sra England til Norge, og leed paa Neisen saa ondt,
at han maatte betale den med en langvarig Sygdom. Det grcrmmede ham derhos
meget, at han ei naaede sin Hensigt, at vare tilstede ved Storthmgets Aabning, da
han lom fsist nogle Dage ester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
