Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 1. Niende Capitel.
130
tcrndtes egentligen forst Krigens Fakkel ved hans Grav. For Ovrigt maa Historien
ncrvne hans Navn Paa den nordiske Konge-Liste, men den bar lidet at tale om hans
Gjerninger. Da han i sit 18de Aar besteg Danmarks Throne gav han store For
haabninger, og syntes begavet med Evner til at skaffe sig Folkets Kjcrrlighed og
Agtelse. Paa en udenlandst Reise, som han ikke lcenge efter Thronbestia/lsen foretog,
modtoges han overalt med Udmcrrkelse formedelst sit indtagende Vesen, Munterhed og
spillende Vid. Ved flere fremmede Hoffer omtaltes lcrnge hans Ncrrvcerelse der med
venlig Erindring, mange af hans vittige Udladelser vare der i Omlob, og en Gnist
deraf fremsprudlede i en senere mindre glimrende Deel af hans Livs-Periode. Men
inden han havde naaet Mandoms-Alder, slovedes hans Evner, af Aarsager som det
ei tilkommer os at ovlyse, i den Grad, at han ingen Deel tog i alvorlige Regjerings
sysler, og denne Aands-Slovhed forogedes ved den i Historien bekjendte ulykkelige
Katastrophe, som ved Kjobenhavns Hof indtraf i Aarct 1772. Men omendfkjont
Christian den Vllde , i den storste Deel af hans Regjeringstid, ingen Deel tog i
Statsforretninger, og behandledes ved Hoffet meer som cn kongelig Pryd-Plante, end
en regjerende Majestet, saa modtog han stedse Beviser paa sit Folks Deeltagelse og
undersaatlige Hengivenhed, saa ofte dertil Leilighed gaves. Han saaes gjerne af sit
Folk, og naar han viiste sig offentligen, hilstes han stedse med Wrbodighed og gjen
gjeldte den ham viste Opmerksomhed med mild, men kongelig Vcrrdighed. Sin
ulykkelige Dronning Caroline Mathilde bar han stedse iom Erindring. Mand og
Son bevarede, tilligemed den storre Deel af Folket, i deeltagende Erindring denne
ulykkelige Prindsesse, der faldt mere som et Offer for Letsind og Hof-Intrigue end
for store og usedvanlige Forbrydelser, og Hevnens og Bestemmelsens Dag udeblev
ei for de Fleste blandt dem, som havde bidraget til denne morke Katastrovhe i det
danske Hoss Historie.
Under disse Omstcrndigheder maatte Rigernes Held for en Deel beroe paa Valget
af Ministre, og det kan ikke ncegtes, at dette var i stere Henseender vel truffet. Selv
den Minister, som maatte bode for sine Feiltrin paa Skafottet, Grev Etruensee,
grundlagde den Forandring i Danmarks indvortes Stilling, som brod gamle Fordomme
og forberedte mere Lighed ide borgerlige Forhold. Struensees korte Regimente var
ligesom en Forberedelse til den lettere Gang i alle indvortes Forhold, som udvikledes
i en kort derefter paafolgende Periode; men hans Minifter-Vcrlde manglede det hellige
Element, uden hvilket intet mennesteligt Vcrrk paa Jorden kan trives, og fra denne
Side betragtet maatte Rigerne glcede sig over hans Bortgang. Danmarks udenlandste
Minister, Grev Peter Andreas Bernstorff, havde erhvervet sig et Navn i Europa
formedelst sin diplomatiske Klogskab; hans Minister-Noter agtedes over al Verden, hans
Raad og Megling begjcertes stundom af mcrgtige Stater, og saalcrnge han raadede
i Statsconseilet, beskyttede Fredens Engel det lykkelige Danmark. I Danmark nod
han den storste Hoiagtelse, som vel nogensinde i den senere Tid er bleven en dansk
Minister til Deel, og den utilborlige Beskyttelse, som han beskyldtes for at have ydet
tydsk Vcrsen og tydfke Mcend, gjorde deri ikke noget siensynligt Tkaar. Han tog
Danmarks politiske Lyksalighed ligesom med sig i Graven. Ministeren for de indre
Anliggender, Chefen for Rentekammeret, Grev Chr. Reventlou, besjceledes aabenbart
af en hoi Agtelse for Menneskets Rettigheder, og som han var en Fader for sine
Undergivne paa sit Gods, hvor han gjorde stere Indretninger og Forsog, der sigtede
meer til Statens og Andres Gavn end hans eget, saa gik hans fornemste Omsorg
ud paa at forbedre Menigmands Kaar. En Tendents til at beskytte hver Mands
Ret, af hvad Stand han end monne vere, Had mod Privilegier, og Tilveiebringelse
af en fri Bevegelighet» i Nceringssyslerne gik aabenbart igjennem det Collegium, hvis
Prcefes han var. De Forordninger, som kom ud i hans Tid fta Rentekammeret,
vidne om hans liberale Aand, og hans Bestrebelser vilde have vcrret heldigere, naar
der ikke havde vceret en vis Üboielighed i hans Sjcel, som ikke gav Indpas for Andres
Ideer, og derhos en vis Smaaligheds-Aand, der stundom blev misforstaaet. Baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
