Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spanierne i Danmark. 157
I Portugal udbrsd ogsaa i dette Aar en Revolution, hvis forste Felger syntes
at maatte blive fordervelige for Frankrig. Det portugisiske Hof var stygtet til
Vrasilien, hvor et nyt Keiserrige oprettedes; offentligen bekjendtgjordes , at Huset
Braganza havde ophort at regjere i Portugal, og lunot skulde i den stanste Keisers
Navn regjere dette Rige. Deputerede sendtes fra Portugal til Napoleon under hans
Ophold ißayonne; disse bleve venligen af ham modtagne og formanede til at holde
fast ved det Fastlands-System , der udelukkede Englcenderne fra Fastlandet. Men
Insurgenternes Held i Spåmen, og Leste om Englands Hjcelp, foranledigede ogsaa
en Revolution i Portugal, som udbred i Juni Maaned, og kraftigen understottedes
af en engelsk Krigsmagt, saavelsom af spanske Insurgenter. Den franske Overgeneral
lunot, Hertug af Abrantes, reddedes kun fra at blive gjort til Krigsfange ved en
Capitulation med den engelske General Dalrympel, hvis Betingelser ei bifaldtes af
den engelste Regjering. Det Regentstab, som forrige Aar var bleven indsat af
Prindsen af Vrasilien, fornyedes, de fravcrrende Medlemmer erstattedes ved nye Valg,
og Englcenderne gjorde Portugal til Basis for deres militaire Foretagender til Fordeel
for de spanske Insurgenter. Der gaves saaledes et Tidspunkt i Aarets Leb, da
Spåmen og Portugal vare saa godt som befriede sta stanste Tropper, og omendstjent
Frankrige inden Aarets Ende igjen plantede sin Seiersfane paa den pyrenceiske Halve,
saa var det dog langt sta, at Insurrectionen kunde kaldes dcempet.
En Scene af den spanske Insurrectionskrig forflyttedes i Sommeren 1808 ogsaa
til Danmark. For at bortfjerne Kjcernen af spanske Tropper sta Spåmen og under
stotte Napoleons Planer til losephs Indscettelse paa dets Throne, bleve omtrent
10,000 Mand under Romanas og Kindelans Commando assendte til Danmark,
under Paastud af at en Landgang paa Sverige skulde forftges i Forening med danske
Tropper. Af disse bleve 6000 Mand kantonnerede i Fyen og omtrent 1000 Mand
i Jylland. Midtsommers omtrent lagdes en Plan til at bringe disse Tropper hem
meligen ombord i den engelste, i de danske Vande krydsende Flaade. Det lykkedes
en spansk Geistlig, forklcedt som Kjobmand, at aftale med Overgeneralen for disse
Tropper, Romana, denne Plan. Paa Nyborgs Volde, under en fortrolig Samtale,
som fsrtes paa Latin, underrettedes Romana om Begivenhederne i Spanien, og om
de Foranstaltninger, som sta engelsk Side vare trufne til at modtage de befriede
spanske Krigere. Planen lykkedes fuldstcendigen. Paa en bestemt Dag overmandedes
den danske Garnison i Nyborg, de spanske Tropper befordredes i engelste og danske
Skibe, hvilke sidste de til dm Ende bemcegtigede sig, og kom lykkeligen ombord i
den engelste Flaade, som var beredt til at modtage dem. Nogle smaa danske Krigs
farteier segte vel at modscette sig Indstibningen, lagde sig midt i Indlebet til Nyborg
Fjord, og bestjede de Skibe, som toge de spanske Tropper ombord; men de bleve
let bragte til Taushed, og nedte til at overgive sig. Indstibningen stede i saa stor
Hast, at Cavalleriet maatte efterlade en stor Deel af sine Heste. De lesladte vilde
andalusiste Hingster rasede mod hverandre indbyrdes i Ncerheden af Nyborg, myrdede
hverandre, og kun faa indfangedes af danske Landmcend, som dermed forbedrede deres
Hesterace. Da Spanierne vare komne vel ombord i de engelste Skibe, leslode de
cedelmodigen de benyttede danske Transport-Skibe. Det var ikke Had til Danmark,
men Kjcerlighed til Fosterlandet og Attraa ester at dele med deres Landsmcend den
udbrudte Revolutions Farer, som bevcrgede den cedle Romana og hans Spaniere til
denne Krigsbedrift. De 1000 Mand spanske Tropper, som laae i Jylland, lykkedes
det ester en forceret Marsch af 18 Mile i mindre end 24 Timer, at forene sig med
deres Landsmcend. Saaledes indskibede 7000 Mand sig paa den engelske Flaade.
Saa lykkelige vare ikke de 2 Regimenter, som vare i Sjcelland. De bleve omringede
af en overlegen dansk Krigsmagt, gjorte til Krigsfanger, og bleve siden sendte til
det Indre af Frankrige. Den spanske Hcer under Romanas Anfersel berorte paa
Tilbageveien til Fcrdrelandet England, hvor Romana blev modtaget med store Wres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
