Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Andet Tidsrum I. Syttende Cavitel.
Nordften mellem Jylland og Norge med Haviis. Da imidlertid Frygten for fiendtlige
Krydsere paa den Tid var storre end for Farerne paa Soen, besluttede Tonder Lund
al indskibe sig fra Nordstrand, for at scrtte over til Norge paa det korteste Farvand.
Men han naacdc ikke Norges Kyst. Skibet skruedes fast i Isen og forgik. Det
saaes fra Omegnen af Arendal i en lang Afstand, og flere Forssg gjordes for at
komme det i Havsnod stedte Skil’ til Hjcelp. Baade vovede sig ud paa Isen, men
alle Forftg vare forgjceves. Skibet forsvandt, og der fandtes ikke Spor deraf. ’)
Vi ftaae saaledes i vor historiste Skildring ved Enden af et Aar, som, saavel
med Hensyn til Landets udvortes som indvortes Stilling med Foie regnes for et
af de morkeste og kummerfuldeste, som Norges Historie har at fremvise. Det begyndte
med en farlig Krigs-Tilstand med vore Naboer, som paa mange Maader i den betcen
keligste Grad forverrede Norges Stilling, og hvis Resultat, om det var blevet nok
saa glimrende, ikke kunde benyttes til Norges Fordeel; thi Norge begjcrrte ikke, og
var ikke tjent med en Grcendse-Udvidelse, og det maatte have lidet Haab om langvarig
Besiddelse af en mulig Erobring. Norge var udeeltagende iog fremmed for Danmarks
Erobrings-Planer. Det gik imidlertid uden Skam og uden Landspilde fra denne
det paatvungne Krig. Det skyldte deels sine Heltes Tapperhet», deels fine Fienders
Mangel paa Sammenhold i Krigsplaner og Svaghed i Midlerne til at udfore dem,
at Fienden for denne Gang ingen Fremstridt gjorde i Norge, og i den fidfte Aarets
Halvoeel forvandledes Krigstilstanden til en Vaabenhvile, som aabnede Udsigten til
Fred. Men i det Indre af Landet var Tilstanden sorgelig. De foregaaende Aars
muntre Virksomhed var ophort, Handelsskibene laae mestendeels stille i vore Havne,
det var tyst i vore Skove, og de vigtigste af vore Fabrikker opdyngede Producter,
som de ei kunde scelge. Ved Siden af Nceringsloshed svingede Hungeren sit skarpeste
Svcrrd over vort ulykkelige Fcidreland, og der fandtes Billeder paa Elendighet» og
Nod i vore Fjelddale, ja i vore af Naturen bedst begavede Bygder, som sjeldent sees
enten hos os eller hos Andre. Men denne nedtrykte Stilling frembragte ingen
urolige Scener, af hvilke bedre Dage under en periodisk og let afhjcrlpelig Mangel
havde feet mange flere. Folket leed med Resignation, og et Glimt af Held paa
Valpladsen frembragte en munter Stemning i Nationen, som om intet Stof var til
Bekymring. Fcrdrelandskjoerligheden viste sig ligesaavel i Gjerning som i Ord, og
store Offere gjordes for Almeenvellet midt under mange Gjenvordigheter paa Virk
somhedcns Vei og i det private Liv. Et upartisk Vidne til disse Begivenheder og
disse Nationens Forhold maa ansee de tvende forste Krigens Aar som Ulykkens Dage,
men Nationens Fcrrd under disse som i Eandhed hcederlig. Dette Ulykkens Aar,
1808, gled til sin Ende, og dets sidste Dage betegnedes med Nationens smertelige Tab.
Dersom vi gaae et Aarhundrede tilbage i vor Historie, da finde vi Lighed og
Ulighed i Landets udvortes og indvortes Forhold. Frederik den IVdes Politik var
’) flanuar 1809. At T. Lund blev udnawnt til Medlem af Regjerings-Commissi^nen
er maastee ncermest foranlediget ved en Forestilling fra Prinds Christian August af
22de Novbr. 1808 i Anledning af Falsens Dsd. Han anholder deri paa dei meest
trcengende om, at Regjerings- Commisfionen snarest muligt maa blive forsterket med
flere Medlemmer, da de nuvcrrende ere overlcessede. Ved Siden heraf yttrer han som
sit personlige Bnske, om saa mere efter den nylige Anscettelse af Kammerherre Kaas",
hvis Dod endda var übekjendt, at det maatte behage Deres Majestcet, forudeu de,
som De beslutter endnu at afsende fra Danmark, desuden at anscette 1 eller 2 af D.
Majestcets Embedsmcend i Norge eller indfsdte Nordmomd ved denne Commission."
Som Grunde herfor anfsrer han den norske Nations Kongen bekjendte Charakteer —
en Mresfolelse, en vis Nationalstolthed, der ber opmnntres. Til norske Medlemmer
af Regjerings- Commisfionen forestaaer hau derpaa Amtmand Sommerfelt eller
Stiftamtmand Thygeson, og tillige »paa flere Grunde — den unge, udmcerket
retskafne og duelige Amtmand over Buskerud Grev Wed el, der dog maatte vedblive
at bessrge Provideringsv^senet." Tildeels i Henhold bertil ndncevntes Tsnder Lund,
Grev Wedel og Sommer hjelm i Decbr. 1808 til Medlemmer af Regjerings-kom-
missionen; jfr. ncrste Capttel.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
