Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Fireogtredivte Capitel.
350
Forbunds Ruiner hverken fandt Gjenklang hos Nationen : Almindelighed, eller hos
Fleerheden af dct Naads Medlemmer, som var tilkaldt. Tilligc cr der historisk Orund
til at troe, at Prindsen selv ikke med langvarig Haardnakkenhed hcengte ved denne
Souverainitetsidee, der vel kunde for en Tid opstaae hos en oldenborgsk Tronarving,
men hvis Udforelse under ncervcerende Omftcendighedcr maattc vere umulig, om han
end ikke paa sin trondhjemste Reise havde gjort Erfaringer, der maatte overbevise ham
om Utilraadelighcden af et saadant Forsog. Vift er det, at han meget snart og
fuldstcendigen paa den Tid satte sig ind i HensigtsmessighedM af at give Folket sin
Ret i Stabeisen cls Rigets Forfatning, idet han gav Constituentcrne fuldkonuncn
Frihed til at udkaste en Grundlov, der omhyggeligen vaagede over Folkets Rettighedcr
og gav den sit übetingede Bifald. — Forovrigt var Sverdrups Gcnrums-Tale med
Prindsen ikke den eneste, hvori frimodige Åttringer fremsattes om Landets Stilling i
Almindelighed og Prindsens Planer i Scerdeleshed, og om han end aldrig i nogen
saa bestemt har givet ester for overbevisende Grunde, som i Samtalen med Sverdrup,
saa har dog Modstanden gjort sin Virkning og opvakt hans Opmcerksomhed.
Ligesaa lidet har Forfatteren ved disse Bemerkninger villet nedsette Verdien af
den Udmcrrkelse, som Storthinget gav Professor Sverdrup ved en ham med rund
Haand tildeelt Pension ; thi mange og store ere Mandens Fortjenester, og Storthingets
Erkjendelse deraf hedrer lige meget begge Parter. Det Ord, som Sverdrup talte i
Statsomveltningens Gieblik, hans straz derpaa selgende Ferd paa Eidsvold og et
senere Storthing, den velgjorende Indflydelse, han har havt paa det norske Universitets
Hcrder og Held, hans uforgjengelige Fortjenester som Dosent, vil bringe hans Navn
til den sildige Efterslegt; men denne vil i at bedomme bans Forhold til Fedrelandet
legge mindre Verd paa den forste af disse Fortjenester, end paa Rekken af de ovrige.
Dersom Storthingct i en hellig Wrefrygt for Constitutionen, og en taknemmelig Er
indring om dens Velgjerninger, har omvendt Sverdrups Fortjenester af Fedrelandet,
og gjort den mindre til den storre, bor Historien ikke folge dets Spor, men sette
Mandens «Fortjenester paa sin rette Plads, og taknemmelige Landsmend ville glede
sig over at de erkjendtes
Under disse Forhandlinger i dette Mode toges kun lidet under Overveielse, om
Nationen havde Kraft til at forsvare sin Selvstendighed mod det europeiske Forbunds
Beslutning. Man lod det blive ved den almindelige Erklering i Forhandlingens
Begyndelse, at Foreningen med Sverige, under hvilkensomhelst Form, var aldeles
stridende mod Folkets almindelige Gnske, og henskjod hine Undersogelser til en kom
mende Rigsdag.
I dette Mode vaa Eidsvold, der kunde betragtes som Prindsens Cabinetsraad,
besluttedes saaledes forelobigen, at Kielertractatens Artikler, Norge angaaendc, ei skulde
bindende for dette. Prindsen Mede sig i Spidsm for Rigets Styrelse, og
ntog det for Nationens Villie at forsvare sin Selvstendighed. Dereftcr indrettede
han sine offentlige Skridt, og formedelst Kronprindsen af Sveriges Fraverelse paa
Krigsskuepladsen gaves ham imidlertid de frieste Hender, indtil Folkeis Villie gjennem
dets Representanter mere bestemt kunde afgjore Rigcts Skjebne. — Men de For
haabninger, hvorvaa Beslutningen forelobigen var grundet, gik ikke i Opfyldelse.
’) Sverdrup har stedse saavel i private Samtaler som offentlige» yttret sig med Beske-
denhed om sine Fortjenester af Fedrelandet i den Anledning. I September 1841
indfandt sig hos ham en Deputation af studerende for at bevidne ham deres Hsi-
agtelse i Anledning af hans Fratredelse fra sin Larerpost. Deputationens Formand,
Monrad, henpegede ogsaa deri paa hans Fortjenester ved at fremdrage og opelske dct
Frihedstre, i hvis Skygge vi nu samtligen saa glade sinde Ly . . ." Sverdrup
fremstillede i den Anledning med Vestedcnhcd sin politiske Virksomhed, som et Tidens
Foster, da han var optraadt som den almindelige Stemmes Organ i det Dicblit,
da ingen Nordmand betcenkte sig i Valget mellem Afhcrngigh.’d og Selvstcendigkcd,
Trceldom og Frihed." dode i Christiania Bde Decbr. 1850.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
