Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Trebie Tidsrum. forsto Capltel.
/
Forhold og Rettigheder. Vi have her kun at gjere opmerksom paa de Velgjerninger,
som han stjenkcde Fedrelandet i Skilsmissens Dieblik. Men hvordan endog binc
monne have veret, saa vare de underordnede andre Betragtninger. Det var eien
synligt. at Negenten var Norges Selvstcrndighedssag med Liv og Sjel opoffret, og
at hans Hv stod til at bestige Norges Trone. Endskjent han vel vidste, at Menin
gerne om Landets politiske Stilling vare. dcelte, og at Ideer derom, forskjellige fra
hans, vare i Omlob, forudsattc han det dog som givet, at Almeenstemmen var paa
hans Eide. Han siyngede et Anatbem mod dem, som ikke hyldede den absolute
Selvstendighed, og alle hans Foranstaltninger eg Åttringer vare som en Fodskammel
til den nye Trone. Neppe vil man kunne ncrgte, at jo Regenten og hans Tilhen
gere gjorde Forseg vaa at lede Forsamlingens Stemme med Hensyn til et Kongevalg
— og paa hvem kunde Valget dengang falde uden paa Prindsen selv? — Dcrimod
er det ikke Forfatteren bekjendt, at Prindsen alvorlige» sogte at tilegne sig nogen
afgjerende ludftydelse paa Constitutionsverkcts indvortes Bygning og Bestemmelser,
omendstjont han gjorde nogle Forseg paa at fremme sine Gnsser. Flere af hans
Uttringer gik endog ud paa en Hylding af Grundsetniuger, der indstrenkcde Konge
magten og understottede Nationalonsser og Fordomme. Pluraliteten, og det for en
stor Dccl talentfulde og tenksomme Medlemmer, stilede til samme Selvstendighedsmaal
som Regenten. Det var dem saaledes magtpaaliggende at gjore Orundloven folkelig
og vinde den store Hob, ved at bringe saavidt muligt Ligevegt i Betingelserne for
den borgerlige Virksomhed, og forevige Institntioner, som ere rodfcestede i Alderdom
men, og hvorved Folkets Sind hcrnger. Hertil hore de liberale Almeenscrtninger om
Ncrringsfriheden , Vcrrnepligten samt Odelsrettens evige Forplantelse til Efterslegteu
o. s. v. Enkelte Paragrapher smage af den Haand, som udkastede dem, saasom
Forbudet i den 98de Z mod, at nogen Afgift stal svares til Statskassen af Sportler,
som erlegges til Rettens Betjente
Naar vi saaledes ville eftergranste Grunden til, at et Vcerk af den Art kunde
fuldbyrdes saaledes og i en saa kort Tid, saa maa vi oversee den Rcekke af Meud,
i hvis Hender Nationen havde nedlagt sin Skjebne ; vi maa betcrnke den Simpelhed,
som allerede forud herstede i Landets indvortes Forlwld, og den Frihed, hvormed det
var Constituenterne overladt at fuldbyrde Vcrrket. Derhos kunne vi ikte gaa i Nette
med dem, som yttre den Mening, at Gruudloven — cudskjont den visseligen ikke i
fyrstelig Etiil kan kaldes et Hastverksprodukt — i flere Stykker havde kunnet mod
tage en sterre Fuldkommenhed, naar sterre Kundskab og iscrr sterre Erfaring havde
raadet i Forsamlingen, og naar en lcrngere Tid havde vcrret givet til Verkets Fuld
byrdelse. Verket selv er iovrigt blcvet behandlet med saa megen Wrefrygt af Na
tionen, at dens Representanter ester 30 Aars Forlob saagodt som ingen Teddel have
forandret i dens Bestemmelser.
Den 24de April forlod Prindsen Eidsvold, og for Afreisen kaldte han Kam
merherre Anker for sig, og crklerede ham, at det herværende Militaire uu var under
lagt Rigsforsamlingens Befaling, og at han som Prcesident havde at meddele Ordres
til dem og de civile Betjente der paa Stedet. I Folge dcraf indfandt sig nogle
Officierer hos Presidenten for at erfare, om han forlangte Wresvagt for Forsamlingen,
hvilket han paa dens Vegne frabad sig^). Der blev iligemaade af Rigsforsamlingens
Marskalk, Elieson, spurgt Anker, om han vilde spise ved eget Bord, omringet af et
udvalgt Selffab, men ogsaa dette frabad han fig. — Ved Prindsens Afreise over
leverede han Auker en Hoben Aviser til Fremleggelse i Forsamlingen med den Be
merkning, at han vilde finde, at han (Prindsen) deri ei var bleven rost. Det
merkeligste i disse Aviser var 2de Breve, som vare indrykkede i en svensk Avis, fra
’) Denne § har derfor ogsaa faaet Navn af Soiensiiiver’Paragraphen.
’) Til Wiesvagt paa Gidsvold afgaves fra Heaermanns Brigade, der cantonerede paa
Romerige, daglig en Afdeling, hvis Chef spiste med Forsamlingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
