- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
420

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- ’ Tredie Tidsmm. ’’ Forste Capitel.
420
vare Enkelte — meget Enkelte som flankerede til alle Eider, uden at man kunde
blive klog paa, hvilken ’Mening de bekjente sig til. Man talede om, at en enkelt
Reprcrfeniant ’) havde, hemmelige Wrinder fra biin Side ; men deels kunde Kabaler
af den Art ikke trives <i en Forsamling, hvis Medlemmer udmoerkede sig veH et fcedre-
landsk Sindelag, deels ’bar Rygtet, rimeligmis grundlost.
’Der manglede i disse Dage ikke heller paa -Ryqter. beel trofteligt for Sel’v«
ficrndighedssagen. Man vilde vide, at der til Gothenborg var ankommen en Coureer
fta England, som havde bragt ostensible Depescher til den svenske Regjering, -inde
holdende det engelste Ministcriums Forsikkring om Ankers Afviisning’fra London med
uforrettet Sag, men derimod hemmelige til Prinds Christian, som formodedes at verre
af langt andet Indhold. - Disse Rygter gaves forssjellige Nuancer efter de forstjellige
Partiers Anskuelser. Det vav naturligt, at ethvert Parti ’ fcrstede meest Tro til de
Nygter, som bare paa Begivenheder, der underswttede deres. Sag, men de Rygter,
som understottede det ’svagrre Oppositionsparties- Mening, knstedes for Vinden, medens
de, der smigrede det stcrrkere S^lvstcendighedsparties politiste Tro, forvlantedes i
hoicre Toner. . . -
Flere Norste kom i disse Dage tilbage iil Norge fra Danmark for at ssge An
sirttelse i deres «Fcrdeland, og Alle vare eenstemmige i at bevidne de. Dansses Entbu
siasme for Norges Regent, og Misnoien i Danmark med Frederik den Sjette paa
den Tid beskreves som stor. Der lagdes i Almindelighed ingen Hindring .i .Veien
fra svensk Side- for de Norsses Gjennemreise gjennem Sverige, og iscer behantlledes
alle Nordmcend af den humane Grev Essen med stor Forekommsnhed. Kun Enkelte
bleve anderledes bebandlede. Rosenkrantz og Thygeson vare af Prindsen nedsendte
til Kongen af Danmark for at gjore ham bekjendt’ med Stillingen i Norge og ret
fcrrdiggiore Prindsens>Fremgangsmaade. Frederik den Sjette- tilkjendegav dem sin
store Misnoie med bvad der var steet i Norge, der saa meget forlcrngedi Danmarks
’Lidelser ved. Krigen, og udsatte det sor det europeiske Forbunds Mistanke’. Rosen
krantz vendte übehindret tilbage til Christiania, medens Thygeson reiste til sine Godser
i Jylland. Rygtet gik, at Thygesons uforsigtige Udl.adelser i det svenske Hoved
qvarteer paa Nedreisen havde spcrrret barn Tilbageveien til Norge; men det var paa
den ene Side rimel^gt/ at Thygeson som stor Eiendomsmand ikke vilde scette sin
Stilling i Danmark paa Spil, og paa den anden Side, -at den svenske Regjering
ncegtede en Mand Tilhagereisen til Norge, der havde vcrret en af de Raadgivere,
som meest havde opmuntrct Prindsen til at lcegge Haand’paa Selvstcrndigbedsvctrket.
— Det var. ogsaa paa denne Tid, at Kammerjunker Gyldenpalms uforsiktige Faerd
forvoldte ham selv og flere anftete Mcend i Danmark Übehageligheder. OyldeAvalm,
som havde vcrret benyttet i den diplomatiske Carriere, var efter Kielertractatens Af
stutning kaldt tilbage, til .Kjobenbavn. Han var bekjendt som en Vland af Talenter,
endssjont han for tidligen afbrodsine akademisse Studier, men han manglede. en
Diplomats nodvendige ’Egenskab, Taushed og Forsigtighed i Udforelsen af sine Em
bedserrender. Kjcrrlighed til Facdrelandet og Haab om der at blive ansat drog, ogsaa
ham’ tjl No^ge, og han erholdt af den svenske Gesandt i Kjobenhavn Tawafti
et Pas til denne Reise. Han tilbod at rnodtage Breve til Norge fra Venner og
somt, dersom ikke ’England ’— som man haabede — vilde understelle Norge."’
-Samtaler med lac. Aall om dm sidste Side af Sagen antager han har bragt Aall
. .. til at henregne ham til Wedels Partis
’) sigtes her til Cancelliraad Tahl. >
- ") rig Mand og betydelig Godseier blev han, formodentlig ved ufoifigtige Han»
deler og stette Conjuncturcr, fattig og trcengende. .Han ophdldt sig,. Ft Snccs Aar
efter Foreningen, lcrnge i Norge og boede paa Gåanden Ostre Skeien ved, Christiania,
hans Frues Arvegods efter Foreldrene, ,og dit Eneste, han havde i Behold; men
omsider toge ogsaa Creditorerne denne Eiendsm. Han lever, .saavidt vides, endnu
og er bosat i Rom.^ . ’.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free