Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 64
NORDLANDS AMT.
lader snøret vekselvis gaa tilbunds og trækker op igjen, saa
beiten er i uafladelig bevægelse, hvilket er nødvendigt, da seien
sjelden bider paa stillestaaende agn.
Saavel hilen som dorgen er forsynet med en temmelig lang
fortom, som nærmest krogen har en fin messingtraad ca. 3A favn
lang, og som agn bruges sild eller «beite».
Som fiskeredskaber for fangst af den ganske unge sei,
mort, benyttes almindeligst (flipen, en stor hov, som sænkes ned
og trækkes hurtig op, efterat man ved hjælp af madding (fly)
har samlet den ret over hoven. Glipen er en ganske liden
synkenot.
Seien rodskjæres; den som fiskes om høsten, bliver daarlig
tør, og sælges mest til russerne. Sei er i de senere aar
tilvirket til klipfisk, og af seifisket faar man ogsaa noget
rogn. En stor hindring for tilvirkningen af den om sommeren
fangede fisk er, at den paa denne tid ødelægges af mak, og den
tid af aaret, paa hvilken makken især angriber fisken paa hjelderne,
kaldes «makketiden».
Leveren er undertiden saa fed, at 2 store hundreder sei
giver en tønde lever.
Tørret sei er et stærkt næringsmiddel af høi næringsværdi
og et af de mest holdbare fødemidler, skikket for tropiske lande.
Seien trænger ingen fredning. Der er nok af den langs
Norges kyst.
Saalænge seien var billig, skjænkedes seifisket mindre
opmærksomhed. Men der fiskedes stadig baade med synkenot og
snøre, selv om betalingen var ringe. For et snes aar siden
betaltes smaasei med 1 krone vogen og de større sorter med 3 og
4 kroner pr. vog. Tiden mellem torvonnen og slaatonnen
anvendtes til at ro efter seien, da der oftest intet lønnende arbeide
var i denne mellemtid.
I de senere aar stiller seifisket sig anderledes. Lønnende
arbeide bydes nu den mandlige befolkning i Nordland stadig
mere, og man er ikke nødt til at fiske sei af den grund, at intet
er at bestille.
Seiprisen er steget, saa det nu lønner sig at drive seifiske
som næringsvei.
I flere aar er der ikke skaffet saa meget rodskjærsei, som
der kunde afsættes.
Kveiten (hippoglossus vulgaris) holder sig som regel paa en
dybde fra 40 til 200 favne, men det indtræffer, at den gaar saa
høit, at man kan stikke den paa l/a favn vand som flyndre,
hvilket hænder til eksempel paa Gimsø.
Peder Claussøn Friis beretter:
«Der bleff engang en Hueide fanget i Nordlanden, som haffde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
